Mord

Det er særligt karakteristisk for Shakespeare, at han ikke pakker døden ind i en ophøjet sprogdragt. Han sætter heller ikke døden i evighedens skær, den viser sig helt konkret: Hamlet er en blodig tekst.

I løbet af stykket sker der 9 dødsfald.
Det første mord sætter hele handlingen i gang: Claudius dræber kongen af Danmark med en gift, så hæslig som spedalskhedsbryg, dryppet i kongens øre.
Hamlets mor, Gertrud, gifter sig med Claudius, og da Hamlet rasende konfronterer sin mor med hendes forræderi, står Polonius gemt bag en gobelin for at udspionere dem. Hamlet trækker sin kårde og slår Polonius ihjel i den tro, at han er Claudius.
Da Ophelia afvises af Hamlet og hendes far, Polonius, dør, mister hun forstanden og drukner.
Claudius sender Hamlet til England med en fuldmagt, som byder englænderne at hugge hovedet af ham ved ankomsten. Hamlet når at forfalske fuldmagten på rejsen, og hans to følgesvende, Rosenkrans og Gyldenstjerne, må i stedet lade livet, fordi de ifølge Hamlet ”slesked sig til deres nederlag.”
I stykkets sidste scene dør både Hamlet, Polonius’ søn Laertes og Claudius i den afgørende fægteduel. Laertes vil hævne sin fars død og har med Claudius udtænkt en fordækt plan: De har forgiftet den kårde, som Laertes skal udfordre Hamlet med. Laertes sårer Hamlet, men i kampens hede får de byttet kårder, og Hamlet sårer både Laertes og Claudius dødeligt.
For at gardere sig har Claudius forgiftet et bæger vin, som er tiltænkt Hamlet. Men dronning Gertrud griber det under fægtekampen og drikker. Også hun falder død om.

Døden er allestedsnærværende i Hamlet; den er dramaets puls.