Kronborg

Tragedien om den danske prins udspiller sig på Kronborg i Helsingør.

Helsingør indtog en magtfuld position på Shakespeares tid. Det var herfra, man inkasserede den udbytterige Øresundstold. Og der var livlig trafik på sundet. En engelsk sømand beretter, at kong Frederik 2. lod al søfart stoppe i 14 dage for at vise en udenlandsk gæst synet af 700 skibe, som sejlede af sted på én gang. Det har været en storslået magtdemonstration, men det har også været med til at gøre kongen og Danmark upopulære uden for landets grænser – også i England. Historier som denne kan Shakespeare have hørt fra skuespillerkollegaer, der formentlig har været i Helsingør. Den engelske teatergænger har nok levende kunnet forestille sig et drama om en skurkagtig konge udspille sig her. 

På Kronborg føler Hamlet sig indespærret, overvåget af kong Claudius og hans medsammensvorne, fanget af sine omgivelsers blikke og af deres maskespil.

Så hvad ser Hamlet, når han står på slottet og kigger ud over horisonten? ”Jorden, synes mig et goldt og øde forbjerg; denne dejlige tronhimmel, luften, forstår I, dette smukke firmament som hænger over os, dette majestætiske tag, forsiret med gylden ild – det tar sig for mig kun ud som en smudsig, forpestet hob af dampe.” (2. akt, scene 2).

Hamlets tiltro til sine omgivelser er forduftet: I en verden, hvor ens onkel kan myrde sin egen bror for magtens skyld, og ens mor kan gifte sig med ham, bliver verdens storhed en illusion. Hamlet erfarer, at verden ikke er indrettet, som han er blevet opdraget til at tro.