Det Litterære Udstillingshus - Utopia

'Det Litterære Udstillingshus - Utopia' er forbi i Albertslund, men kan ses andre steder i landet i løbet af i år.

Invitationen til Utopia lød således:

Det er os en stor glæde at invitere dig til at opleve udstillingen UTOPIA på Albertslund Bibliotek fra onsdag den 20. januar til fredag den 4. marts 2016

Oplev litteraturen på en ny måde, når Albertslund Bibliotek og Luna Park Scenekunst præsenterer det klassiske værk Utopia som litterær installation. Udstillingen er en del af Det Litterære Udstillingshus.

I år er det 500 år siden, at Thomas More skrev Utopia. En lille bog med en kæmpe indflydelse. Vi har i dag stadig brug for utopier – måske mere end vi længe har haft? Vi udforsker værket og utopien som idé i vores nye udstilling UTOPIA. Kom og mød litteraturen på en anderledes og måske virkelighedsforstyrrende måde…

Udstilingen Utopia kan opleves på Biblioteket Kulturværftet i Helsingør fra den 12. maj 2016 og på Frederiksberg Bibliotek fra den 25. august - 27. oktober 2016.