ILD, VAND, JORD, LUFT, ORD – de litterære folkehøringer

Af Tina
14.03.23
I foråret sætter biblioteket fokus på klimahandling og bæredygtighed i litteraturen

Fra marts til maj kan fx du deltage i De litterære folkehøringer, hvor vi sætter fokus på tematikken med en arrangementsrække, hvor du i fællesskab med danske forfattere, videnskabelige eksperter og andre parter kan blive klogere på klima, bæredygtighed og natursyn gennem litteraturen. Det kalder vi ’De litterære folkehøringer’.

Vi har i den forbindelse spurgt forsker og demokrati-ekspert Søren Christensen om, hvad tanker bag folkehøringsformatet egentlig er, om hvordan man skaber en god fælles dialog og hvorfor det mon er relevant at inddrage andre former for viden, f.eks. litteratur, når man skal tænke sig om.
 
Hvad er tankerne bag folkehøringsformatet og hvilket demokratisk potentiale kan de have?

Den oprindelige tanke er meget enkel og har baggrund i den amerikanske demokratiforsker James Fishkins identificering af to grundlæggende værdier der ofte tillægges demokratiet, og som peger i forskellige retninger. På den ene side en grundlæggende værdi omkring lighed, og demokratiet som inkluderende samtale og dialog, og på den anden side demokrati som at diskutere og træffe politiske beslutninger på et oplyst og reflekteret grundlag.

Selvom grundideerne forbundet med institutionaliseringen af det repræsentative demokrati i høj grad er skabt ud fra ideer om at balancere disse værdier, så viser et orgie af kritiske analyser af faktisk eksisterende praksisser i moderne repræsentative demokratier at det ikke lykkes. Det findes der mange og strittende forklaringer på, som den knopskydende democracies-in-danger litteratur er udtryk for (bl.a. Steven Levitsky & Daniel Ziblatt How Democracies Die, Adam Przeworski Crises of Democracy, David Runciman How Democracy Ends, Yascha Mounk The People vs. Democracy (med mange flere)).

Derfor har vi brug for nye måder at gentænke demokratiers institutionelle arkitektur på, og folkehøringer er er et forsøg på give et konkret bud på hvordan vi kan overvinde nogle alvorlige krisetegn i moderne demokratier. På den ene side den rolle som ureflekterede meninger (’meningsløse’ meninger) spiller i det etablerede demokratiske system. Og på den anden side det liberale demokratis (ofte gennemsyrende kalkulerende) kynisme, som formuleret i klassiske ‘økonomiske demokratimodeller’, herunder Joseph Schumpeter der karakteriserer demokratiske processer som værende”…competetive struggle for the people’s vote” (Schumpeter [1942] 1959: 269) og Anthony Downs, der udtrykker at “[p]arties formulate policies in order to win elections, rather than win elections in order to formulate policies” (Downs 1957: 28).

Fishkin indleder således bogen Democracy and Disagreement med at proklamere at det handler om at ”give folket magten under betingelser, hvor det har mulighed for at reflektere over den magt, det udøver” (Fishkin 1991: 1), ligesom Fishkins ide i The Voice of the People er ”den fortløbende transformation af demokratiet, både formelt og uformelt, der sigter mod et samfund, hvor borgerne er tænksomme og engagerede og deres stemme er værd at lytte til” (Fishkin 1995: 15).

Ideen med folkehøringer er meget enkel: at samle et repræsentativt udsnit af borgerne og lade dem diskutere nogle på forhånd nærmere afgrænsede emner, eller opstillede politiske kandidater, med hinanden, politikere og eksperter i løbet af nogle dage, og i forbindelse hermed registrere deres meninger før, under og efter denne proces. Hermed er folkehøringer (1) et forslag til en demokratisk nydannelse og (2) et empirisk eksperiment, der søger at bevæge sig ud over den lænestolsempiri, som megen politisk teori lider under.

Resultatet af folkehøringen er de synspunkter som deltagerne er kommet frem til i løbet af denne proces, udtrykker, ifølge Fishkin, det befolkningen ville have ment, hvis den havde haft bedre mulighed for at overveje de(t) relevante emne(r), hvorfor deres funktion i modsætning til f.eks. konventionelle meningsmålinger hverken er at beskrive eller forudsige ’den offentlige mening’, men derimod at foreskrive den.

Du har arbejdet meget med grønne fællesskaber. Hvilke tiltag motiverer folk og ansporer forandring?

Jeg har været særlig optaget af institutionaliseringen af demokratisk planlægning, og hvordan den er udtryk for det man kan kalde ’organiseret hykleri’ eller ’organiserede facader’, forstået på den måde at der er en juridisk forpligtelse til at inddrage offentligheden, og i planlægningen gør man det ofte uden at være reelt interesseret i hvad borgerne faktisk mener eller involvere dem på måde hvor de har faktisk beslutningsmagt. Det bliver proces eller indflydelsen bliver symbolsk. Noget tilsvarende er desværre sket for det første danske klimaborgerting. Her repræsenterer grønne urbane fællesskaber i fælleshaver nye og stedsbaserede initiativer som stiller nye spørgsmål til planlæggere i spændingsfeltet mellem græsrodsbaseret aktivisme og institutionaliseret planlægning.

Har du nogle bud på, hvad der må drive værket, hvis man ønsker demokratisk nydannelse og mere demokratisk inklusion, samt flere grønne tiltag?

Problemet er kort sagt, at det etablerede politiske system sjældent er interesseret i en grundlæggende ændring, og ofte heller ikke forstår behovet for det. Derfor må vi etablere nye former for demokratiske arenaer som dels kan befrugte den demokratiske samtale, og dermed meningsdannelsen, men også, for nu at bruge at begreb som den tyske filosof Jürgen Habermas har anvendt, interessere os for viljesdannelsen, dvs. faktiske politiske beslutninger på baggrund af meningsdannelsen og den demokratiske samtale.

Der sker ofte en afkobling mellem demokratiets krise og den økologiske krise, og for at modvirke det man kan kalde mere ’øko-autoritære’ positioner hvor demokratiet anses for noget vi må ofre i en økologisk omstilling, er det for mig at se at afgørende at de mangefacetterede økologiske kriser adresseres som demokratiske spørgsmål dybt forbundet med os alle sammen og borgeres hverdagsliv.

Nu laver vi jo et nedskaleret format, hvor litteraturformidling spiller en rolle, med håb om at mindre demokratiske tiltag også kan spille en rolle. Hvorfor kan det være relevant at inddrage litteratur eller andre udtryksformer i den ”deliberative proces”?
 
Skønlitteraturen og kunsten(!) har selvfølgelig en helt afgørende rolle ift. at bidrage med nye erkendelsesrum og befrugte nye økologiske bevidstheder, orienteringer og lidenskab, og det er helt afgørende dimensioner af demokratiet, som ellers ofte er udgrænset i mere traditionelle folkehøringer og nyere forslag til at revitalisere demokratiets institutionelle arkitektur.

Kan du anbefale nogle gode bøger eller andet materiale, som du på en eller anden måde finder relevante i forhold til det vi har snakket om? Gerne både skønlitterært og faglitterært.
 

Skønlitterært, ud over man selvfølgelig skal tage sig tid til at fordybe sig i Inger Christensen, og nyere dansk øko-feministisk poesi, fx Nanna Storr-Hansen Bøgetid og Lea Marie Løppenthin Nervernes Adresse, og nyklassikere som fx  Ursula Le Guin Ordet for verden er skov, så kender jeg til for lidt skønlitteratur der behandler demokratiets krise, men har en stor forkærlighed for Henrik Ibsen En Folkefjende, der intenst og smukt adresserer helt aktuelle problemer lige så gamle som demokratiet selv. Og lidt mere aktuelt: Liv Nimand Duvå Jeg vil have en statsminister, der rørende behandler et grundlæggende demokratisk spørgsmål om repræsentation.

Faglitterære bøger om demokrati:
Iris Marion Youn Inclusion and Democracy
Cristina Lafont Democracy Without Shortcuts
John Dryzek & Jonathan Pickering The Politics of the Anthropocene
Thomas D. Seeley Honeybee Democracy
Jürgen Habermas Borgerlige Offentlighed
James Fishkin The Voice of the People
Jacques Ranciere Hadet til Demokratiet
David Riesman The Lonely Crowd
William Connolly Facing the Planetary
Vandana Shiva Earth Democracy
Hal Koch Hvad er demokrati?
Hanna Arendt Om Totalitarisme

Søren Christensen Ph.d. fellow om grønne urbane fællesskaber i samarbejde mellem RUC, Plan, By og Proces og CBS, Center for Civilsamfundsstudier, og har været på forskningsophold på Oxford University, School og Geography and the Environment ifm. sin Ph.d. Han har arbejdet med demokratisk innovation, fulgt klimaborgertinget nøje og koordineret empiri-indsamlingen på tværs af danske universiteter i forbindelse hermed, og er forfatter og redaktør på et omfattende værk om sociale bevægelser rolle i Nordisk samfundsudvikling, der udkommer på Routledge i efteråret. Desuden er han konsulent på De Litterære Folkehøringer