Forsømte bede af Sabitha Söderholm

Jeg havde egentlig besluttet mig for at skrive en,

om ikke romantisk

så i hvert fald godmodig tekst.

Kunne godt tænke mig at skrive noget pænt

om alt der blomstrede,

som jeg lod stå til

som jeg kunne skrive om

som en politisk handling

Som om det var mere end min angst

der holdt mig fra at vande bedene.

Jeg forestillede mig, hvordan

jeg ville sidde i haven,

i hørkjole og skrive teksten

i en ombundet notesbog.

Og hvordan jeg ville plukke

de modne afgrøder

i en flettet kurv,

bære en lille guldsaks i kjolelommen

til at samle krydderurterne med.

Det er ikke gået sådan, for jeg har både

modvilje og manglende forstand,

viste det sig, til at drive haven sådan.

Kan det virkelig være mig der skal bestemme

hvad der skal gro og

hvad der skal plukkes op med roden.

//

I foråret strøede jeg frø

i sirlige rækker,

aftegnede bedene i min notesbog

og nummererede alle rækkerne.

Persille, purløg, fennikel

og så videre fik de numre

i den rækkefølge jeg såede dem.

Så kom tørken og

jeg kunne ikke få mig selv

til at bruge alt det vand,

bedene krævede.

Hvad med piletræerne,

der stod og knirkede

nede ved den snart udtørrede mose?

Hvad med planterne langs stien?

Æbletræerne jeg netop havde plantet?

Tørken blev min dårlige samvittighed,

gik sjældnere ud til bedene

og så oftere på dem fra køkkenvinduet.

Min svigermor lærte mig,

at jeg måtte gå en tur hver morgen

for at se hvad der var sket derude,

at jeg sikkert ville blive overrasket,

at jeg ville få at se,

hvor meget der alligevel

voksede uden min hjælp.

Fra køkkenvinduet kunne jeg

kun genkende tomaterne.

Store og grønne,

ventede de på at rødme.

//

Snart holdt tørken op,

og jeg fulgte endelig bedene

med mine hænder.

tørrede duggen af morgenfruerne

hvilede mine håndflader

mod de grønne blade

mærkede bladstænglernes

forskellige teksturer

De nummererede rækker

var for længst forsvundet

og i stedet skød alt muligt op

steder jeg ikke havde sået det,

og derudover voksede en masse,

jeg ikke kunne genkende.

Ukrudtsplanterne,

hvis navne vi har glemt

og også hvordan de smager.

//

Jeg læste mig frem

til en særligt invasiv plante,

der voksede hen over bedene,

hele græsplænen og ind i drivhuset;

hvidmelet gåsefod,

hvidmelede, lysegrønne eller blågrønne

blade, spredt midt på stænglen

er de ruderformede eller

sjældnere trekantede, trelappede,

Dens enkelte blomster

har vingende blosterblade

og nu hvor jeg,

lærte dens navn,

kom jeg den i alle

sommerens bålsupper.

men dens indhold

af oxalsyre, gør at

jeg ved indtagelse

må være opmærksom

på ikke at opholde

mig i sollys

dens rødder når

langt ned og vidt ud

alt det planten giver

og hvordan

den passer på sig selv

tag lidt

men ikke det hele

som vi lærte

hvad der kan være i en hat

//

Haven er ikke vild med vilje,

Det var mere fordi jeg ikke vidste bedre

jeg ikke anede hvordan jeg skulle tage hånd

om alt jeg havde sået

blomsterne langs gavlen

mine forgæves forsøg på solsikker

det meste blev dræbt af snerlen

der slynger sig som snoen

jeg fandt i græsset forleden

og skreg

fordi det blev lige lovligt vildt for mig 

//

Der er intet højstemt og

smukt over min sorg

og angst

over alt der forsvinder

i vores hukommelser

og fra vores døende jord

sorgen står lysende

i mine forsømte bede

som snerlen dræber den

indimellem

min evne til at fortsætte

insistere og slås

for alt det grønne

//

Jeg har lyst til at lære

alle planterne at kende,

som en modstandshandling,

som trods.

ikke kun dem der gror i haven,

men dem der gror overalt

derude i vores fælles historie

og dem der er forsvundet.

Jeg tror der ligger en revolution her

det gør jeg virkelig

hvis vi lærte alle navnene

på det der omgav os

hvis vi kom i tanke om

planternes mange kræfter

//

Som middelalderhaven i nærheden

er et manifest

udgjort af det

der gror i jorden

sået i kursiv,

i løbende skrift 

reliktplanter/de levende fortidsminder

haven er giftfri

frø/blomster/blade

husk hvad der gror

der gror

middelalderukrudt/gamle løgplanter/lægeplanter/krydderurter/

farveplanter/køkkenurter/snapseplanter/elskovsplanter/blomsterengen

//

Dvaleplanter er plantearter

hvis frø kan ligge i dvale i jorden

gennem mange år

uden at miste spireevnen

Det er bulmeurt, hjertebladet

gåsefod,

skarntyde,

uldbladet kongelys,

agerkål, hjertespand

opium valmue

valmuen er

månens urt

dvalen og

søvnens

urt 

//

Engelsød er en

vintergrøn bregne,

som blev brugt som værn mod

hekse og trolde

og forheksede husdyr,

vi kan værne os fra alle uhyrene

i og med naturen

ligesåvel som vi skal

værne naturen

fra uhyret

der er os selv

//

Jeg vil lade bedene

gro ud i haven

og jeg vil lade haven

gro ud i landskabet

og jeg vil lægge mig

i alt det grønne

og være et silkeklæde

der passer på spirene

Jeg vil så mig selv

i kursiv

i løbende skrift

så alt du husker

så alt du ser