Tankevækkende bøger, der leger med og tænker på tiden

Af Anonym (ikke efterprøvet)
13.02.23
Tidskapsler, tidsloops og tidslommer.

Forfatter: Lea Fløe Christensen

Albertslund bibliotek fokuserer i anledningen af udstillingen med tidskapsler (link) på tiden selv. Tiden er et yndet emne for mange forfattere – ikke mindst fordi de har friheden til at bryde ud af den lineære tid.  Velkommen tilbage i, rundt i, ind i og ud af tiden med disse meget forskellige romaner:

Kate Atkinson: Liv efter liv

En historisk roman i kategorien ’hvad-nu-hvis?’ – for bogens hovedperson, Ursula, bliver født igen og igen, mens det 20. århundredes turbulente begivenheder udfolder sig. Undervejs dør Ursula på dramatiske måder, men bliver altid genfødt ind i liv, der tager hende nye retninger, bl.a. lidt for tæt på Hitler.

Bogen blev en kæmpe bestseller – måske fordi at bogen ud over en dybt original handling har en underspillet humor, en stemning af håb og en enorm psykologisk indsigt.

Kjersti Anesdatter Skomsvold: Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg

Mathea er gammel. Og hun har lige indset, at hun derfor nok snart skal dø. Den lille, sorthumoristiske fortælling om en indadvendt, neurotisk og evigt ørevarmerstrikkende dame, der beslutter at bygge en tidskapsel stiller skarpt på, hvilke aftryk det enkelte liv gør, eller ikke gør på verden og dens større sammenhænge. En absolut favorit hos denne artikels forfatter, der elsker store spørgsmål om livet og små, humoristiske bøger om folk, der bare ikke lige passer ind.

Italo Calvino: De kosmikomiske historier

Et helt umuligt vidunder af en bog for læsere, der holder af at få et godt, gennemsvimmelt grin over videnskabens og universets gåder. Det er kosmisk og det er komisk.
Om trængslen i punktet der blev til Big Bang, om de parallelle linjer, der forgæves forsøger at mødes, om det lille bløddyr, der fortæller om at leve i en tid før tiden: ”jeg lille bløddyr der var dømt til at leve mit liv et øjeblik ad gangen, jeg var evighedsfange i en uendelig nutid. I behøver ikke lades som om I forstår det. I kan alligevel ikke gætte hvad jeg taler om. Jeg taler om tiden.”

Stephen King: 22.11.63

En fraskilt skolelærer går gennem en tidsportal i en lokal diner. Og pludselig er han i 1958 og skal sørge for, at Lee Harvey Oswald ikke skyder John F. Kennedy – og hvad gør man, hvis man forelsker sig i en kvinde, der lever i en anden tid end den, man selv kommer fra? King er mindre mørk og mere legende i denne populære mursten, der veloplagt leger med tiden og historieskrivningen.

Ransom Riggs: Frøken Peregrines hjem for sælsomme børn

Gotisk uhygge om et afsides liggende børnehjem med nogle ganske sære børn. Er børnene spøgelser, eller er hele børnehjemmet en magisk tidslomme? Som prikken over uhygge-i-et er der spredt gamle, sære arkivfotos rundt i bogen. Aldrig har en lille dreng på en mark med to dukker i skødet set SÅ scary ud. Bogen er den første i en succesfuld YA-serie – og er selvfølgelig filmatiseret af finurlig-horrorkongen Tim Burton.

Den er svær at blive klog på, tiden. Heldigvis kan vi også her ty til forfatterne, de videnskabsformidlende af slagsen.

Rane Willerslev: En historie om mennesket

”Jo længere vi bevæger os tilbage i tiden, jo mere magre bliver kilderne – ofte har vi arkæologer og antropologer jo kun nogle enkelte stenfund og fossilerede knogler at forholde os til. Imellem de få spor er der stilhed. Kun ved at aktivere vores fantasi og føje den til vores kvalificerede gæt kan vi fylde tomrummene med liv.”

I bogen går fire videnskabsmænd på opdagelse i menneskets udviklingshistorie – Her kommer læseren på en rejse i ’dyb tid’ – den tid, der ikke opgøres i dage, måneder, år, men i millioner af år. Det er oplysende, svimlende og underholdende at læse om, hvordan især det at lege på tværs af tid har spillet en vigtig rolle i at finde mening med tilværelsen.

Ulrik Uggerhøj: Tid

I vidensformidlingsserien Tænkepausers lille, fornøjelige og indsigtsfulde bog om tid citeres fysikeren John Wheeler indledningsvis for at definere tid sådan her: ”Tid er naturens metode til at undgå, at alting sker på en gang. ” men så snart vi siger ’på en gang’ er løbet jo kørt, for man kan ikke definere et begreb ved brug af begrebet selv! Bogens forfatter skriver vidende og med et glimt i øjet – man kan ikke indkapsle tiden som begreb uden undervejs at blive godt og grundigt rundforvirret undervejs.

Materialer