Sådan lærer du at danse

27.01.22
Bibliotekarerne anbefaler

Børne- og ungdomsbibliotekar Louise G har for en gang skyld kastet sig over en kærlighedsroman, nemlig Nicola Yoon’s ’Sådan lærer du at danse’.

Hun siger: ’Hovedpersonen Evie er færdig med kærlighed! Hendes forældre er lige blevet skilt og hun tror ikke på det pjat længere! På mærkelig vis får hun evnen til at se alle højdepunkterne i andres kærlighedsforhold på et øjeblik, og hun indser, at selvom hun er færdig med kærligheden, så er kærligheden bestemt ikke færdig med hende.

Det er en dejlig bog, lige til at blive glad af! Det er på den ene side en helt klassisk kærlighedshistorie om en ung heltinde for hvem det med kærlighed er svært, og på den anden side er den en hyldest til alle andre kærlighedshistorier. Meget meta! Og super underholdende :-D

God læselyst!

Materialer