Unge i teateret med biblioteket - anmeldelse af "Som brødre"

Mungo Park teater spiller mange stykker i Albertslund det næste halvandet år. Kender du en ung, der skal med biblioteket i teateret næste gang? Så skriv til os.

Her kan du læse 14-årige Ida Marie Rönnow Pades anmeldelse:
"Stykket handler om to brødre, der er vidt forskellige i udseende, men beskytter og elsker hinanden. De kommer fra en multikulturel familie og det er indtrykket fra omverdenen, at de er lykkelige. Men det er de ikke... Med en storebror der lyver om sit navn og ændrer det utallige gange i skolen og en lillebror der får mel i hovedet og får at vide at det var bedre hvis han var hvid og selvfølgelig en far der er kontrollerende og krævende taler stykket om seriøse emner og samtidig gør det teenage-venligt og sjovt.  

Da jeg først læste en tekst om forestillingen og så en video, troede jeg at det var mere tjekket. Det så mere professionelt ud, men da jeg trådte ind i salen, troede jeg at kulisserne var ved at blive sat op. Men næh nej, det var skuespillerne der lavede forspil. Det virkede rodet og forvirrende i starten, men så forstod jeg det. Det handlede om at bygge en scene op og så ødelægge den. For dig til at tro at dette var en glad og sjov familie og så afsløre løgnene og sandheden.  

Historien kunne godt være misvisende og svært at forstå til tider, men det rørte mig stadig. Det bragte følelser op og jeg kunne virkelig relatere og forstå karaktererne. Her må jeg give skuespillerne Alexander Mayah Larsen og Søren Birch Plum en hånd. De var perfekte til rollerne, og levede sig virkelig ind i det. Noget jeg især kunne sætte mig ind i, var at være den yngste søskende. Jeg havde så ondt af lillebroderen og samtidig forstod jeg storebrorens handlinger. Jeg synes også at valget om ikke at have faderen med var strategisk og klogt. Han havde så meget magt og betydning, at hans tilstedeværelse ikke var nødvendig, og det var skræmmende nok bare at de fortalte om ham.

Scenografien var meget kreativ og moderne, det var fint. Med papkasser, rullegardiner og et rod var det et ungdomsværelse og en lejlighed med liv. Der var mange muligheder med den scene, og det gjorde de også brug af. Jeg kunne især godt lide brugen af projektere, lys og musik. Og det var superfedt at have en trommeslager med på siden, der var med i stykket. Det føltes så ægte og det gjorde minusset af mikrofoner også.  
Jeg blev simpelthen nødt til at have et helt afsnit om stykkets interaktive præmisser med. De stillede spørgsmål til publikummet, havde samtaler dem, havde trommeslageren med og delte duften af kasserolle ret med os. Og vigtigst for mig i hvert fald, blev jeg udvalgt til at være pigen han skulle foreslå til storebror at han skulle date. Det var ubehageligt, men u-forventet og ikke noget jeg har prøvet før. Nu er vi blevet vant til at når vi ser noget, er det eneste vi gør og det er en af de ting teatre kan byde på. Du er der ikke bare, du er en del af stykket, en brik i spillet og dit grin, dit gisp eller dit skrig gør stykket fuldendt.  

Jeg tror stykket har en bred målgruppe, og jeg anbefaler helt klart at du ser det hvis emnet interesserer dig eller du har brug for et godt grin.
Jeg gav stykket 4 ud af 6 stjerner, da det ikke efterladte så stort et indtryk men var værd at se" ****

Du kan se "Som brødre" til efteråret igen på Grønnemoseskolen i Gladsaxe d. 11.-13. september. Læs mere på Mungo Parks hjemmeside