Unge giver stjerner til Mungo Park i Albertslund

08.11.22
Bibliotekets unge anmelderkorps giver topkarakter til teaterstykket "Generation 9/11", som spiller i morgen på Musikteatret i Albertslund.

Teatret Mungo Park viser lige nu stykket "Generation 9/11" om terrorangrebet i New York 11. september 2001. Stykket handler om en gruppe børn og deres oplevelse af det historiske angreb og den dybe splittelse det gav i hele samfundet.

Teatret Mungo Park viser lige nu stykket "Generation 9/11" om terrorangrebet i New York 11. september 2001. Stykket handler om en gruppe børn og deres oplevelse af det historiske angreb og den dybe splittelse det gav i hele samfundet.

Stykket spiller i morgen den 9. november på Musikteatret i Albertslund, og i den anledning har bibliotekets anmelderkorps været afsted til Mungo Park i Allerød for at anmelde stykket. Og du kan roligt sikre dig billet til stykket, for de unge kaster en sand stjerneregn efter stykket og især de tre skuespillere og scenografien.

Her på siden kan du høre dem anmelde stykket og læse en af deres anmeldelser.

Har du lyst til at blive en del af anmelderkorpset og tage ud og se teater med andre unge? Læs mere om det her.

Hos Musikteatret kan du finde billetter til forestillingen i morgen - og landets dagblade og øvrige anmeldere er helt enige med vores anmelderkorps i, at det er en strålende forestilling. Læs mere om forestillingen på teater Mungo Parks hjemmeside.

Ida anmelder:

Generation 9/11 - Komplekst, intenst, overvældende og rørende

Generation 9/11 handler om en 11-årig dansk pige ved navn Esther der er flyttet til USA med sine forældre. Hun er forvirret over denne nye store amerikanske verden, hun slet ikke er vant til og ikke forstår, men heldigvis har hun fået to gode venner, Noah og William. En dag hvor de er i skole, sker der noget underligt. Adskillige børn fra deres årgang bliver kaldt ud og kommer på mystisk vis grædende tilbage. I starten er Esther og William ligeglade men pludselig ikke så meget mere. Noah kommer tilbage efter at havde pjækket fra billedkunst, og har ikke nogen anelse om hvad der foregår.  

Så bliver kassen bliver så delt op i børn der har forældre der arbejder i tvillingetårnene og dem der ikke har... og trioen bliver adskilt... 

Generation 9/11 handler om venskab, kapitalisme, familieforhold, racisme, barndom og mest af alt at være ny et sted og prøve at passe ind. Da vi spurgte skuespillerne hvad stykket handler om, sagde de at det også skinner et lys på hvordan det er at ens to bedste venner går i gennem noget så traumatisk, og om man så har lov til, også at havde det dårligt, og føle med dem selvom man ikke selv er direkte påvirket. Det syntes jeg forklarer det hele meget vel. 

Scenografien var specielt noget jeg lagde mærke til. Det var virkelig imponerende hvordan de kunne skabe sådan en stor verden på en lille scene, kun med én kulisse og jeg må også virkelig give de kun tre skuespillere en klapsalve. De knoklede virkelig hårdt, og var ligesom altid i bevægelse. Særligt Emma Silja Sångren, der spiller hovedpersonen, præstation gjorde et stort indtryk. Hendes monolog nær slutningen om følelsen af at have 2 tårner i maven, der vokser og vokser, og eksploderer til sidst, var virkelig rørende og skar dybt i mit hjerte. Selv kostumedesignene var perfekte. Maskerne der skulle forestille de voksne i stykket, der også blev spillet af de 3 hovedpersoner, var nærmest karikatur tegninger, og kortvarigt kunne selv de voksne i publikummet forstå børnenes kvaler når voksne bare ikke forstår en. Kostumerne, musikken og scenen var også så veludførte, at du bliver nødt til at se det med egne øjne. 

Stykket rørte nogen grænser om problematisk humor, og dens svage side, i min mening, var at den appellerede for til ældre mennesker og prioritere humor lidt for højt. Jeg så mig selv blive irriteret over de hurtige skift fra komedie til dybt tragisk hjerteskærende, selvom det var beundrende. Med det sagt var det virkelig et af de bedste teaterstykker jeg nogensinde har set. 

Jeg anbefaler 100 % stykket, både hvis du har brug for et “hurtigt” grin (stykket var kun 1 time og 1 kvarter) og også til dem der har lyst til at tænke over et teaterstykke i flere uger, og virkelig nærstudere det. Jeg giver “Generation 9/11” 5 stjerner. Simpelthen strålende kunst.