Til dig som studerer

Brug biblioteket, når du skriver stor opgave

Udover at få hjælp af bibliotekarerne i vores åbningstid har du gennem bibliotekets netmedier altid adgang til mange gode kilder, som kan bruges i din opgave.

Du kan søge i vores base, om de bøger du skal bruge er hjemme, eller du kan søge på Bibliotek.dk, som er en base over alle Danmarks bibliotekers materialer.

OBS: Det gælder for adgang til de fleste af vores netmedier, at du skal bo i Albertslund Kommune OG være oprettet som låner på biblioteket for at bruge dem. Bor du ikke i Albertslund Kommune, så tjek biblioteket i din hjemkommune – de giver måske adgang til de samme kilder. Er du ikke låner endnu, så opret dig her med NemID. 

Digitale kilder 

Hvilke kilder, der er relevante for dig, afhænger helt af dit emne. Men der er nogle generelle kilder, som du kan have glæde af uanset om dit emne er industrialiseringens historie, brugen af doping i sportens verden eller du skal analysere en film.

  • Faktalink er et must og det bedste sted at starte. Her findes information om stort set alle emner på dansk. Klik her for adgang 
     
  • InfoMedia er danmarks største artikeldatabase med fuldtekst adgang til danske artikler fra landsdækkende dagblade som fx Berlingske Tidende, Politiken, Weekendavisen, Jyllandsposten og Information. Klik her for adgang (kun adgang fra biblioteket).
     
  • Digital Artikelservice giver dig adgang til at bestille artikler - via bibliotek.dk - fra omkring 40.000 trykte tidsskrifter, både specialiserede fagtidsskrifter men også populære tidsskrifter. Du får hurtigt en elektronisk kopi af artiklen direkte på mail. Leveringstid fra 5 minutter til 1-2 hverdage.

Informationssøgning 

Informationssøgning er en vigtig integreret del af opgaveprocessen. Du skal opsøge viden for at kunne skrive en god opgave. Ekurser.nu har lavet en række videoer, som hjælper dig til at bliver god til at informationssøge. Se videoerne her.

Den gode litteraturliste 

Inden du kan aflevere din opgave, skal du sikre dig, at du har styr på din litteraturliste.  Hvis du er usikker på hvordan du skal gribe det an, kan du prøve at se på litteraturlisteautomaten, som hjælper dig på vej