Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Foredrag & debat

Forfatteren om filosoffen: Stig Dalager om Kierkegaard

06.10.20
Eksistensfilosofi møder litteratur, når forfatter Stig Dalager taler om filosoffen Søren Kierkegaard.

Kierkegaard er en uudtømmelig kilde for eksistensfilosofien og ikke mindst for litteraturen. I 2013 udgav forfatteren Stig Dalager ’Øjeblikkets evighed’ om filosoffens liv og død, hvori han rejser en række eksistentielle spørgsmål, der finder næring i Kierkegaards eget forfatterskab. Vi dykker ned i Kierkegaards filosof og tænkning, og hans indflydelse på litteraturen i almindelighed og hos Dalager i særdeleshed. Dalager læser op og fortæller om sit værk.

Filosof Stine Zink Kaasgaard vil indlede aftenen med et foredrag om Kierkegaard. Efterfølgende samtaler de om forholdet mellem sprog og virkelighed.

 

Eksistensfilosofisk Akademi og Albertslund Bibliotek sætter fokus på forholdet mellem eksistensfilosofien og litteraturen. En nulevende forfatter fortæller om sit slægtskab med en afdød eksistensfilosof og indgår i samtale med en filosof, der også vil forestå et foredrag. Denne aften er den første af tre aftener. Følg også med når Signe Gjessing møder Wittgenstein og Søren Fauth fortæller om Schopenhauer.

Stig Dalager