Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Billedskolen i Albertslund Bibliotek
Target
For voksne
Litteratur

Udvikle, afvikle, indvikle

29.04.24
En frit flydende temperaturtagning på de aktuelle, litterære landskaber

Kan vi få nok af fortidens spøgelser?

Er ytringsfriheden truet af ‘de rigtige holdninger’?
Hvor blev faktaboksene af?
Bør vi alle blive ornitologer?
Kan klimakamp være action-packed?
Findes det universelle menneske?
- og hvad har bæreposer og Leif Davidsen nu med hinanden at gøre?

Uanset om du er til fag- eller skønlitteratur, vil der være masser af læseinspiration, når litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen med ildhu tager på litterær rundtur i naturen, samfundet og livet selv. For hvad er under udvikling, og hvad er under afvikling i måden, der skrives bøger på, og hvad der skrives om i disse år? Hvilke mennesker støder vi på i bøgerne for tiden, og hvad er deres projekt? Er der genrer, der er under udvikling eller afvikling, og behøver det være så indviklet?

Med glimt i øjet og stor kærlighed til bøgerne vil litterat og litteraturformidler Lea Fløe Christensen tage temperaturen på de litterære landskaber, vi befinder os i i disse år, og undervejs anbefale masser af forskelligartede bøger fra 2020erne. 

Gratis med tilmelding

 

Vi har teleslynge til rådighed for hørehæmmede ved vores arrangementer på biblioteket, forsamlingshusene og beboerhusene. Giv gerne besked på mail nof@albertslund.dk på forhånd eller giv besked til personalet, når du ankommer til arrangementet, så klarer vi det tekniske. Vil du gerne benytte teleslynge på et af de andre venues, så send en mail på nof@albertslund.dk så vi kan få udstyret sat op på forhånd.