Podcastklub på Albertslund Bibliotek

Af Tina
12.10.23
Hvis du har lyst til at lave din egne podcasts, møde andre unge, der også laver podcasts eller bare låne udstyret til det – så er Albertslunds Biblioteks nystartede PodcastKLUB måske noget for dig

PodcastKLUBBEN mødes hver onsdag fra kl. 16 – 19 på biblioteket, hvor du kan låne podcast-udstyr, lære udstyret at kende, få gode idéer til podcasts, møde andre unge eller måske bare indspille den podcast, du har brygget på derhjemme.

Meryem Temiz, der selv har lavet en række podcasts og kender udstyret, er fast vært, så du kan få råd, tips og idéer af Meryem, hvis du har brug for det.

PodcastKLUBBEN er for alle unge. Det er lige meget om du er erfaren eller aldrig at har prøvet at optage før. Du må tage dine venner med og du kan komme hver onsdag, men du kan også bare møde op en eller flere gange, hvis det passer dig bedst. Der er ingen tilmelding.

I løbet af året vil journalist Morten Runge og forfatter og dramatiker Jannie Schjødt Kold komme forbi og give ekstra inspiration og undervisning – datoer kommer her på hjemmesiden. Alle, der laver podcasts i klubben, får også tilbudt af være en del af nogle bibliotekets arrangementer i løbet af året, hvor man enten kan få afspillet sine podcasts eller optage nye podcasts på f.eks. festivaler.

PodcastKLUBBEN er støttet af Nordea-fonden.