De sønderlæste yndlingsbøger
Lilian har en forkærlighed for det smukke sprog bl.a. barnets perspektiv, de store fortællinger, farver og det smukke sprog.
Hun anbefalede bl.a.:
BARNETS PERSPEKTIV:
Tove Ditlevsen: For barnets skyld
Historien fra 1946 om 12-årige Birgits liv som skilsmissebarn på et bagtæppe af 2. verdenskrig er bare en af mage bøger, hvor Ditlevsen på indlevende og troværdig vis viser verden fra barnets perspektiv. Her er mor og far skilt, og mor mener bestemt, at hun gør alt for Birgit, men titlen emmer af Ditlevsens ironi.
William Heinesen: Moder syvstjerne
I denne lille, stemningsmættede roman fra 1952 får vi bl.a. det helt spæde, endnu ikke talende barns sansninger – en smuk roman, man holder af for det funklende sprog, balancen mellem det mytiske og hverdagslige og fordi den giver stemme til de små, nye mennesker, der endnu ikke har sprog for deres betragtninger.
Walter Benjamin: Barndom i Berlin omkring år 1900
Den tysk-jødiske filosofs stemningsfulde, stemningsbilleder og betragtninger af barndommens Berlin er et hovedværk indenfor erindringslitteraturen – og ikke mindst et præcist tidsbillede af en by, der snart efter skulle blive en helt anden.
DE STORE FORTÆLLINGER:
Henrik Pontoppidan: Lykke-Per
I denne store klassiker fra 1898 om de helt store temaer i livet og samfundet – om den unge mand fra provinsen der drager til storbyen for at finde sig selv og lykken, og om en tid med store brydninger. En psykologisk udviklingsroman af international klasse.
Albert Dam: Og så kom det ny brødkorn
Lilian skriver selv forordet til denne dunkle, naturnære roman fra 1934. Her er et uopklaret mord, en dæmning, der brister, korn, der skal forædles, mennesker, der lever, elsker, tvivler og arbejder midt i den jyske, og ofte barske natur.
Virginia Woolf: Til fyret
Denne klassiker fra 1927 er ikke bare historien om familien Ramsey og livet i sommerhuset ved kysten. Det er også historien om tiden selv, hvordan den smyger sig langs panelerne og ikke mindst om kvinder med kunstneriske ambitioner.
FARVER:
Kasper Heiberg: Den europæiske palet
Bogen fra 1975 er ikke en klassisk farvelærebog, men kunstneren Kasper Heibergs gennemgang af farvebrug gennem tiden set både psykologisk, kunsthistorisk, personlig og videnskabeligt. Da bogen blev genudgivet sidste år – den var for længst samlerobjekt – skrev Informations anmelder: ”Verden vil forekomme mindre kedelig, når du har læst genudgivelsen af Kasper Heibergs ’Den europæiske palet’. ”