Naturen er noget rod - heldigvis

Artiklen er skrevet af Lea Fløe Christensen

Torsdag den 16. februar gik forårets første litteraturvandring over Vejleådalen ved Vikingelandsbyen.

Bibliotekets udsendte litteraturformidler læste undervejs op fra bøger, der har naturen som omdrejningspunkt – med temaer undervejs om naturens evige uorden, upopulære (men legesyge) kragefugle, naturgratisme, fatal hattemode og ikke mindst den kæmpe del af naturen, vi ikke kan se, fordi den er under jordoverfladen.

Bøgerne i rygsækken spændte vidt: lige fra dyster klimafiktion over fjollede digte og rørende memoirer til forunderlig faglitteratur.
 

Poetiske lister og gratis broer

Birgitte Krogsbøll er de finurlige listers mester, og i hendes nyeste digtsamling kra kra kra finder vi bla følgende ”Liste med ris i: brise og rislende bæk / lindrer i krisen”.

Hos Eske K. Mathiesen finder vi med digterens vanlige glimt i øjet glæden ved at passere en bro helt gratis:
”Da det ikke koster fem flade øre
at benytte kampestensbroen over
den evigt rislende bæk neden
for anemoneskrænten,
plejer jeg gerne at gå et par gange
ekstra frem og tilbage over broen (…)”

Også Per Højholt begejstres over naturen – ja faktisk i så høj grad, at det bliver for meget for det betragtende menneske i digtet. Heller ikke Højholts elskværdige, jyske og lidt fortabte karakter Gitte er naturens glade datter – hun prøver i en af sine monologer,  endda ”barfodet, ikk’ oss’ ”, men ånder lettet op, da hendes Preben, der er blevet siddende i bilen, tænder bilradioen og redder hende fra naturens stilhed.

En tur under jordoverfladen
I en af den vandrende litteraturformidlers absolutte yndlingsnaturbøger, Marc Hamers Kunsten at fange muldvarpe, har forfatteren et mellemværende med menneskets evindelige fakta- og ordenstrang: ”Den måde, tingene fremstår på, betyder langt mere for mig, end hvad de i virkeligheden er (…) Fakta giver dig ikke frihed, de fanger dig i et konstrueret syn på virkeligheden”. Og så dykker Hamer ellers ned i sit eget og muldvarpens liv.

Også bestsellernaturforfatteren Robert McFarlane går undergrunds i Underland, hvor han smyger sig med eventyrerne ned igennem de smalleste sprækker for der at møde de underjordiske floder, anarkisterne, forskerne. Det bliver en rejse ikke bare i dybe sprækker, men også i dyb tid.
 

Dødsfuglen og de lidt for flotte fjer
Som på de fleste andre egne er der også kragefugle i ådalen, ravne endda. Måske har de været her siden vikingelandsbyen var beboet? De var vikingernes tro følgesvende, for hvor vikingerne kom, indfandt døden sig også, og det er mums for ravne. I Cord Riechelmanns lille perle af en fuglekulturhistorie Krager er det dog langtfra død og ødelæggelse det hele, for kragefugle og især ravne er intelligente, ja tilmed humoristiske fugle.

Måske kan man set med nutidsbriller bedst betegne de fugle- og fjerprydede hatte, der var på mode for 100 år siden, for humoristiske. Store, mangefarvede fjer struttede fra de fine damers hoveder, ja tilmed hele, udstoppede fuge i smukke farver sad fast i de promenerende damers hatte. I Ornitologiens historie beskrives dette sælsomme modelune som ramme alvor for adskillige af de fuglearter, der af mennesket opfattes som smukke.

Ja, den er noget rod, naturen. Og heldigvis for det da.

Næste litteraturvandring er 20. april kl. 17 i Vestskoven. Læs mere og tilmeld dig her.