![Camilla Stockmann Når du strammer garnet](https://albertslundbibliotek.dk/sites/albertslund.ddbcms.dk/files/styles/ding_secondary_large/public/title_image/news/stockmann_nyhed_16_9.jpg?itok=sY2mgd_U)
Årets læseoplevelser
Af Anonym (ikke efterprøvet)
14.12.23
Kvindehistorie, efterforskning og refleksion over moderskab og abortlov.
Da håndværkere under en renovering i 2019 finder et babyskelet, i Camilla Stockmanns naboejendom på Indre Frederiksberg, starter en undersøgelse af baggrunden for spædbarnsdrabet. Gennem efterforskning på Rigsarkiv og Stadsarkiv blotlægges historier og dokumentation for uønsket moderskab, stuepigernes vilkår i 1940’erne, opdragelsesanstalter for hysteriske pigebørn og grundlaget for den abortlovgivning vi har i dag. Bogen hører til i den dokumentariske genre, alligevel er sproget levende og personligt. Og jeg slugte bogen som en roman - med masser af aktualitet og stof til eftertanke.
Bedste julehilsener fra
Agnete, Litteraturformidler
Tags
Materialer