Højtlæsning hver fredag

BØRNEBIBLIOTEKAREN LÆSER HØJT

Højtlæsning styrker sprogudviklingen, ordforrådet og formuleringsevnen hos det enkelte barn. Derudover er det hyggeligt og en anledning til nærvær, ro og koncentration, når man sammen i en mindre gruppe mødes om en god historie.
Vi læser højt hver fredag kl. 9.30 - 10. Hver måned har sit eget tema.

Først læser vi historierne højt, og bagefter taler vi sammen om månedens tema og hvad bøgerne handler om. Vi giver os tid til at sætte ord på de historier, vi sammen har hørt.

Månedstemaer:
Fredage i januar og februar: På vej i skole
Fredage i marts: Venner, uvenner og venner igen
Fredage i april: Pip, påske og forår
Fredage i maj: Vi læser højt i Isfuglens rede ved rådhussøen
Fredage i juni: Sol, sommer og ferie i sigte

Målgruppe: 3-4årige eller 5-6årige
Periode: fredage i januar-juni - efter aftale
Tilmelding på tlf: 43 68 70 50 eller e-mail: boer@albertslundbib.dk
Max: 15 børn