Den engelske forfatter har skrevet en bemærkelsesværdig bog om naturvidenskab, teknologi og kvinder. Ud fra historien om Lord Byrons matematiske geni af en datter, Ada Lovelace (1816-1852), som var med til at udvikle regnemaskinen, fortæller hun om kvinders tilgang og indflydelse på den teknologiske udvikling. Vævestolen ses som den første computer, fordi den er en kompleks maskine, der reducerer alt til simple handlinger. Med den som centrum og symbol trækker hun de lange linier op til vore tids turbulens i mange skalaer: globalisering, digitalisering, internet, mediernes konvergens, kommunikationsformernes mangfoldighed og ikke mindst kønnets flygtighed. Der er mange inspirationskilder og litterære henvisninger bl.a. Ada Lovelace selv, L. Irigaray og W. Gibson. En banebrydende bog i tankesæt og form, og den bliver også et fascinerende bud på fremtidens teknologi - maskine/menneske - ingen ende eller begyndelse. Teksten er løst struktureret i en "stream of consciousness" teknik. Det er feministisk videnskabshistorie og teori på et lærd niveau for filosofisk interesserede læsere og til mere avanceret opgavebrug. Omfattende noter og litteraturliste