Årets bedste musik 2019 - del 1

08.01.20
Vores musikbibliotekar René giver sit bud på de bedste musikudgivelser i 2019.

Hermed en liste på de udgivelser der virkelig har resoneret og rystet min verden i 2019. Musik er medicin. Altid.

TR/ST: The Destroyer Part 1
TR/ST: The Destroyer Part 2
TR/ST er tilbage med to latexbeatede udgivelser. Ren forstadsangst.

Hildur Gudnadóttir: Chernobyl
Mørkt og dragende. Ung cellist der ligger sig I slipstrømmen på store Islandske film komponister såsom Jóhann Jòhansson og Ólafur Arnalds. Det er dystopisk musik.

Akira Rabelais: CXVI
Alt hvad han rører ved er enigmatisk. Lyden af længsel  hørt under havets overflade. Mudret mørkt og smuk musik.

Autechre: Warp Tapes 89-93 (Free Download, No Label)
Ny, gammel musik fra da Autechre var melodiske. Ikke udgivet i fysisk form men for godt til ikke at blive nævnt.

Cosey Fanni Tutti: Tutti
Punk, porno, industrial og elektronisk musik i den absolutte top klasse. Hun vedbliver at pirre og være relevant.

Deathprod: Occulting Disk
Skræmmende, hypnotisk  adresseret had. Hårde kaskader af dronende lydbølger der suger dig ind og ned. Fang ham på Alice hvis du tør.

Alva Noto & Ryuichi Sakamoto: Two
Elegant eletronisk music fra det tysk – japanske makkerpar.  Koldt, stringent, rent og elegant.

Nodding God: Play Wooden Child.
David Tibet sideprojekt. Lyder som ingen anden.

Coil: Swanyard
2 timer med tidligere uudgivet musik fra Coil. Ikke det bedste fra de esoteriske englændere men alligevel godt nok til denne liste. Nye hoveder skal måske ikke starte her men lyt dog med alligevel.

Coil: The Gay Man’s Guide To Safer Sex + 2
Soundtracket til en sexundervisningsfilm udgivet på vhs i 1992!
Coil hørt fra deres mest dansable side. Balearic beats vredet igennem den engelske esoteriske undergrunds bagside.