Velkommen til Albertslund Bibliotek & Borgerservice, som åbner onsdag den 21. april

20.04.21
Adgang mod forevisning af coronapas og ID

Coronapas og ID

Vi glæder os til at se dig på biblioteket og i Borgerservice. For at få adgang til bibliotek og borgerservice skal du kunne fremvise ID og coronapas. Et coronapas skal vise dokumentation for, om du er færdigvaccineret (dvs. fra 2 uger efter sidste vaccinedosis), er tidligere smittet (gælder fra dato for positiv test og 180 dage frem) eller er testet negativ med PCR-test eller hurtigtest inden for de seneste 72 timer. Det gælder stadig, at man skal bruge mundbind eller visir, samt holde afstand til andre gæster og personale. Biblioteket sørger naturligvis også for effektiv rengøring og masser af håndsprit.

Se her, hvordan du får og bruger dit coronapas

Du kan aflevere i ro og mag

Der er frit lejde for aflevering af alle materialer frem til søndag den 9. maj. Derefter gælder de datoer, der står på udlånskvitteringen.

Nye åbningstider

Vær opmærksomme på at vi har fået nye åbningstider, samt at vi indtil videre ikke har ubemandet åbent fra kl 6-8 om morgenen. Se de nye åbningstider her

Gamle reserveringer kan stadig hentes

Vi har reserveringer stående tilbage fra januar, som kan hentes frem til den 9/5. Herefter fjernes de fra reserveringshylden, og vi vender tilbage til den normale afhentningstid på 1 uge.

Vi ses på biblioteket