Selvbetjening om onsdagen fra 1. januar

22.12.22
Nye åbningstider på Albertslund Bibliotek

Fra 1. januar 2023 indføres selvbetjening på biblioteket om onsdagen. Det betyder, at det ikke længere er muligt at få hjælp i Borgerservice eller fra det bibliotekariske personale om onsdagen. Der er heller ikke telefonisk betjening. I kan opleve, at der vil være bibliotekspersonale, som udfører andre opgaver i biblioteksrummet, men personalet er ikke tilgængelige for betjening.

Det er forsat muligt at læse dagens avis, bruge biblioteksrummet, låne og aflevere, benytte sig af scannere og printere, finde god litteratur på hylderne, se på udstillinger mm.

Om onsdagen vil der, ligesom i den øvrige selvbetjente tid, være adgang til biblioteket med sygesikringskort. Man skal være fyldt 14 år for at færdes uledsaget på biblioteket i den selvbetjente åbningstid.

Åbningstiderne kan ses her