Kvindernes kamp

08.03.22
8. marts er Kvindernes Kampdag som stadig er relevant at fejre

Vi fejrer fortsat kvindernes kampdag, som blev udråbt internationalt for 112 år siden. Debatten om ligestilling mellem kønnene kører på højtryk - også i litteraturen.

Lige fra demokratiets barndom og til i dag har litteraturen givet nye vinkler på kvindernes kamp for ligestilling, ligeværd og lige muligheder. Possings vigtige udgivelse Argumenter imod kvinder - fra demokratiets barndom til i dag indeholder en blændende analyse af sproget i de historiske og kulturelle mekanismer, der fastholder både mænd og kvinder i et kønsskævt samfund.

Også Rikke Viemose belyser i sit essay Nu taler jeg de sociale konstruktioner, der begrænser kvinder i vores samfund med en blanding af personlige eksempler og tal. Hver eneste sætning er velovervejet og gennemtænkt. Det er en utroligt velskrevet bog, som fastholder læserens opmærksomhed med sin blanding af den personlige fortælling og journalistens undrende og undersøgende blik.
 

"Vi drømmer om et sted som er stort og smukt”
Johanne Mygind har skrevet om at være barn af rødstrømpebevægelsen i sin imponerende debutroman Kærlighedens år. Hovedkarakteren Elisabeth er barn af 1970´ernes kollektivisme med en far der var mere eller mindre fraværende og mor der holdt brandtaler om kvindefrigørelse. Moren siger blandt andet: ”Jeg erkender at jeg er barn af min tid og dets idealer. Vi havde en drøm en vild drøm. Vi havde troet, at alt kunne lade sig gøre. Vi havde lavet et hul i historien, og lige pludselig så lukkede hullet igen.”
 

Et kig til rødstrømpebevægelsen med et nutidigt blik
En lignende undersøgelse ses i Et åbent øjeblik - da mine mødre gjorde noget nyt, hvor Pernille Ipsen dokumenterer en enestående og personlig fortælling om rødstrømpe- og kvindebevægelsen i 1970´erne. I 1971 opstår Femø Kvindelejr for første gang. Det er starten på de syv kvinders fælles fortælling – forfatterens syv mødre. Gennem deres tanker og oplevelser får vi et samlet blik ind i det at være frontløber i bevægelsens kerne. De lever for de samme visioner, men med meget forskellige meninger om, hvordan et nyt kvindeliv skal udleves. Bogens styrke er den reflekterede og flersidige tilgang til tiden og eftertankerne om det åbne øjeblik, da verden var mulig for omvæltninger og nye syn.
 

”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”
Sådan skriver Simone de Beauvoir i Det andet køn fra 1949. Den står som et hovedværk i kvindefrigørelsens historie, og er udkommet i en nyoversat version i 2019 i forbindelse med 70 året. Beauvoir peger på, at den kulturelle arv fra århundreder under patriarkat er med til at reducere kvinden til mandens ’andet’. Klassikeren er betydningsfuld læsning til både mænd og kvinder, der vil blive klogere på relationen mellem kønnene og de strukturer, der fastholder stereotyperne.

Verden er indrettet til mænd
Caroline Criado Perez's bog Usynlige kvinder: skævvredne data i en verden designet til mænd viser hvordan verden - fra medicinal industri til trafiksikkerhed

Læs hele temaet med artikler og boglister

Oprindeligt skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.

Materialer