Biblioteksrummets mange facetter

23.06.22
RAPPORT. Det sidste halve år har biblioteket haft glæde af et samarbejde med Benedikte Mulich Wulff, der studerer litteraturvidenskab på Københavns Universitet og har brugt sin praktik på Albertslund Bibliotek. Hun har arbejdet med arrangementer og litteraturformidling til både daginstitutioner, barselscaféer og voksne lånere. Og så har hun observeret bibliotekets rum og skrevet opgave om, hvordan rummet ikke bare er passiv baggrund for vores oplevelser, men også svarer igen på sin egen måde.

Hvorfor har du skrevet opgave om brugen af bibliotekets rum?

Alle folkebiblioteker står i samme besværlige problemstilling. Nemlig den, at bibliotekerne på den ene side skal opbevare, vedligeholde og formidle en fantastisk materialesamling, så den er lækker og tilgængelig for borgerne. Og på den anden side i stigende grad skal være et kulturelt mødested for borgerne, hvor der gerne skal ske alt muligt: koncerter, oplæg, babymassage og hvad ved jeg. Og så skal der samtidig gerne være studiero!

Set i det lys bliver biblioteksrummet lige pludselig til et meget spændende og alsidigt rum. For hvordan løser bibliotekerne det?

Hvordan påvirker brugerne af biblioteket rummet?

Brugerne påvirker rummet på en helt afgørende måde. Det oplevede jeg i mine observationer af arrangementer i biblioteksrummet. Brugerne kan larme eller være stille. De kan bruge rummet, som indretningen opfordrer til, eller de kan rykke rundt på møblerne og skabe studiepladser i børneafdelingen. Det ændrer biblioteksrummet fysisk – men det ændrer også de sociale normer for, hvordan man må opføre sig forskellige steder i rummet.

Der er selvfølgelig nogle fysiske rammer i biblioteksrummet, som brugerne ikke kan gøre så meget ved (i hvert fald ikke uden, at det ville opfattes som hærværk). Men som jeg ser det, er selv små ændringer i rummets fysiske indretning, og i hvordan brugerne forholder sig til rummet, med til hele tiden at genskabe, hvad et biblioteksrum kan rumme. Når vi for eksempel har fællessang i biblioteksrummet, så udfordres traditionen om stilhed på biblioteket – omend kun i et par timer.

Hvad synes du, at biblioteket skal være opmærksom på ift. rummet?

Jeg opdagede, hvordan det omskiftelige biblioteksrum kan være forvirrende at begå sig i – er der et arrangement? hvor må man studere i dag? skal man vise billet for at deltage i foredraget? Derfor tror jeg, at særligt medarbejderne skal være opmærksomme på at signalere hensigten med deres ændringer af biblioteksrummet (for eksempel i forbindelse med arrangementer) tydeligt. Og også at medarbejderne skal være tilstede for at kunne hjælpe forskellige slags brug af rummet med at sameksistere.

Alle andre vil jeg opfordre til at være nysgerrige på det, de møder i biblioteksrummet – også det uventede, som måske ved første øjekast forstyrrer ruten til reserveringshylden.

 

 

 

Links til relevante og tilgængelige værker:

For den biblioteksinteresserede er Folkebiblioteker i tal en række undersøgelser af folkebibliotekerne og deres brug, udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2013-2020. De ligger frit tilgængelige på nettet: Folkebiblioteker i tal (slks.dk)

For den interesserede i rummets betydning, gennemgår den danske antropolog Kirsten Hastrup i artiklen ”Feltarbejde”, hvordan rum, sted og materialitet kan påvirke socialt samvær og kultur. Artiklen findes i bogen Kvalitative metoder: en grundbog (2015) af Lone Tanggard og Svend Brinkmann (red.), udgivet af Hans Reitzels forlag.

For den virkelig interesserede i rummets betydning udlægger Paddy O’Toole og Prisca Were et konkret eksempel på, hvordan man kan bruge rum og sted i en kulturanalyse i artiklen ”Observing places: using space and material culture in qualitative research” (2008). Artiklen er på engelsk. Den kan tilgås på dette link: https://www.researchgate.net/publication/249731303_Observing_places_Using_space_and_material_culture_in_qualitative_research

Materialer