Albertslund Bibliotekerne holder lukket

07.04.20
Her er hvad du skal vide

Grundet smittefare er begge biblioteker og Borgerservice fortsat lukket.

På et pressemøde i Statsministeriet onsdag den 11. marts meldte Statsminister Mette Frederiksen ud, at alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud lukker ned for at mindske spredning af Coronavirus.

Derfor holder vi lukket fra torsdag den 12. marts kl. 18 og foreløbig indtil mandag den 18. maj.

Lukningen gælder for både Hovedbiblioteket, Borgerservice og Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken.

Hold øje med siden her. Vi opdaterer hjemmesiden løbende for at kunne give svar på dine spørgsmål om lukkeperiode, ekstraordinære afleveringsfrister, arrangementer mm.

Vær opmærksom på:

  • Har du noget der skal afleveres, mens vi har lukket?
    Du får ikke gebyr, hvis du afleverer 'for sent' i op til 7 dage efter, at vi er åbnet igen. Det er ikke muligt at aflevere i brevsprækkerne. 
     
  • Skal du hente reservering, mens vi har lukket?
    Reserveringerne bliver stående, og de bliver forlænget med det antal dage, bibliotekerne er lukket.
     
  • Hvis du vil reservere
    Du kan ikke reservere her på hjemmesiden og du kan heller ikke bestille i Bibliotek.dk
     

Borgerservice: Borgerservice er lukket for ekspeditioner, og vi er ikke til stede på biblioteket. Du kan ringe på nødtelefon vedrørende:

  • Pas
  • Kørekort
  • Nem-id
  • Sundhedskort

Telefonen er åben hverdage kl. 10-12. 

Telefonnummeret er 9243 0162.

Borgere uden adgang til egen pc eller tablet eller uden adgang til internet kan ved at henvende sig på nødtelefonen få adgang til en af bibliotekets pc’er til f.eks. at kunne benytte netbank og e-boks, hvis behovet er akut.

Aktiviteter: Alle offentlige arrangementer er aflyst.

Alle vores faste aktiviteter såsom lektiehjælp, retshjælp, it-hjælp. kreaworkshops og læsekredse er også aflyst. Vi bestiller ikke bøger til læsekredsene i lukkeperioden.