50 år med Alfons Åberg

Af Anonym (ikke efterprøvet)
03.08.22
For et halvt århundrede siden gjorde en lille skaldet fyr sin entré i børnelitteraturen.

I år kan Alfons Åberg fejre sin 50 års fødselsdag!  

Dengang den svenske forfatter og illustrator Gunilla Bergstrøm i 1972 fandt på Alfons Åberg, var verden noget anderledes end i dag. Dengang var det ret usædvanligt, at Alfons boede alene med sin far. 

Historierne med Alfons Åberg blev hurtigt populære, fordi de tog en masse dagligdags gøremål og problematikker op og vendte dem på en sød og sjov måde. Lige fra at komme ud af døren til tiden, binde sine snørebånd, venskaber med både drenge, piger og usynlige venner. Det er nemt at se sig selv som Alfons, når man er et lille barn, og at genkende sig selv i Alfons' far, når man er voksen, og skal have puttet et barn, der har hundrede undskyldninger for ikke at lægge sig til at sove.

Alfons' mor, Gunilla Bergstrøm, døde i 2021, 79 år gammel. Bøgerne om Alfons er oversat til mange sprog. På tysk hedder han "Willi Wiberg", på engelsk "Alfie Atkins" og på frank "Alphonse Aubert".

På Albertslund Bibliotek har vi fyldt vores gule væg med Alfons Åberg bøger og film, og vi har lavet en quiz om Alfons, hvor der trækkes lod blandt de rigtige svar, og vinderen får en fin præmie. Quizzen varer helt til den 29/8, hvor vi trækker lod, og vinderen får direkte besked.

Hurra for Alfons :-D

Materialer