3. december

10.12.20
Lasse-Leifs giga mega koloenormt store video-julekalender

Lasse-Leifs giga mega abnormt store julekalender - 3. december

Dagens tekst

Inde i bunden af køleskabet har der stået en spændende skål i flere måneder. Nu tager mor den frem. 
”Vi skal lave et rigtig fint honningkagehus!” siger hun. Lasse-Leif og Luske-Lise skal hjælpe. 
Mor har billeder af det færdige byggeri. De gør sig alle tre umage, men det er svært, og de kommer næsten op at skændes. 
Da mor sætter taget på, falder den ene side af huset sammen … og så knækker taget. 
”Åh nej. Nu er det hele ødelagt,” siger hun. ”Og jeg kan ikke nå at lave en ny dej!” 
”Men det er altså et meget sejere hus nu!” siger Lasse-Leif. 
”Synes du virkelig det?” 
”Vi har bygget en juleruin!” jubler Lasse-Leif. ”Og vi har ikke kigget efter. Vi har lavet den helt selv!” 
”Hmmm … måske bliver det endnu bedre, hvis vi slår hul i vinduet…” siger mor. Så gør hun det – og bagefter spiser de døren.