11. december

11.12.20
Lasse-Leifs giga mega koloenormt store video-julekalender

Lasse-Leifs giga mega koloenormt store kalender - 11. december

Dagens tekst

Lasse-Leif og Luske-Lise skriver brev til julemanden. Lasse-Leif er bekymret. 
”Jeg tror altså ikke, du har store chancer,” siger han. 
”Det har jeg da vel nok,” siger Luske-Lise med et kæmpe grin. 
”Nej. For du er ret tit rigtig uartig, og uartige børn får ingen gaver,” siger han. ”Det var for eksempel dig, der fik mig til at spille iPad, selvom jeg skulle sove. Og du tog alt mit tøj og lagde det i en krøllet bunke midt på gulvet. Og du lovede at gå ud med skraldet, men det gjorde du ikke. Og der var også en dag, hvor du sagde, at mor var dum. Og du glemte at sige tak, da mormor havde vingummi med. Julemanden ved det hele!”
Luske-Lise smiler stadig: ”Du glemmer, at jeg ikke er et rigtigt barn,” siger hun. ”Det er de uartige børn, der ikke får julegaver. Julemanden har ALDRIG sagt noget om uartige dukker!” 
Lasse-Leif tænker, hun er verdens klogeste Luske-Lise.