Min far Toni Erdmann

23.03.20
Filmanbefaling

Jeg så ”Min far Toni Erdmann” da den gik i biffen for nogle år siden, og jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, om jeg hadede den eller elskede den. Jeg blev så irriteret. Jeg grinede så højt. Jeg knuselskede og hadede personerne i den på én og samme tid. Det er en film, man ikke glemmer.

Ines er en halvung/halvgammel tysk kvinde, der gør karriere som managementkonsulent i Bukarest og tager sig selv og sit liv ret alvorligt. Hun har et distanceret og halvopgivet forhold til sin far, den aldrende klaverlærer Winfried, som da hans hund dør, vågner op til en form for faderdåd og vælger at opsøge sin modvillige, voksne datter. I bestræbelsen på at infiltrere hendes neoliberale liv (med masser af overfladisk networking, pindemadder, stål og glas-kontorer og grimme business suits) påtager Winfried sig alter egoet Toni Erdmann komplet med falske tænder og paryk og trænger sig pludselig på i alle datterens arbejdssammenhænge. Det er fuldstændig vanvittigt, raserifremkaldende og enormt rørende at være vidne til hans umulige forsøg på at komme sin datter nær, og hans meget uelegante, men på mange måder også smågeniale performance, som selvfølgelig er en kritik af hendes liv.

Se ”Min far Toni Erdmann” hvis du har Daddy Issues eller hvis du bare godt kan lide at blive taget med storm og udsat for stor tragikomisk kunst.

Find filmen på Filmstriben

Anbefalet af litteraturformidler Eva

Materialer