Gys for voksne på Filmstriben

16.10.20
Horrorfilm fra hele verden kan ses på Filmstriben

Filmstriben er fuld af gode film - også dem, som man ikke lige kan finde på biblioteket eller diverse streamingtjenester. Her har vi håndplukket nogle interessante titler på Filmstriben.

Train to Busan (Korea)

"Seok Woo er børshandler og har ikke meget tid til sin datter Soo-an. En tidlig morgen tager de et højhastighedstog fra Seoul mod Busan for at mødes med Soo-ans mor som er Seok Woos ekskone. Samtidig bryder der en epidemi løs som forvandler folk til zombier. Kan toget nå frem, før det er for sent? Er der overhovedet sikkert i Busan? Kan man bevare sin medmenneskelighed når kaos truer og hvordan bekæmper man i det hele taget horder af zombier i en togvogn?"

Korea har flere gode zombiefilm og -serier på samvittigheden efterhånden. De forstår virkelig at kombinere gysereffekterne med de følelser, der kan gøre allermest ondt: hvad gør man, når man ikke kan beskytte dem man elsker? Og hvor langt vil man gå for at redde dem. Train to Busan kan varmt anbefales!

Drag me to hell (USA - spansktalende)

"Da den stræbsomme, unge lånerådgiver Christine en dag afviser at give en skummel, gammel sigøjnerkvinde henstand på et forfaldent lån, får det uhyggelige konsekvenser for Christine".

Ovenstående beskrivelse fra Filmstriben pensler slet ikke uhyggen og rædslen ordentligt ud! Drag me to hell er virkelig uhyggelig! Ikke en film man skal se alene en mørk oktoberaften! Eller måske lige præcis dét det er ;-)

A girl walks home alone at night (USA - persisk)

"Skodbyen Bad City huser Arash og hans narkoafhængige far, en prostitueret og en transvestit samt en tatoveret narkohaj. Arash drages af en smuk, mystisk pige: En vampyr i chador med det mål at udrydde alle onde og ulykkelige mennesker. Er der en fremtid for unge Arash?"

De sort/hvide billeder underbygger uhyggen! Her er vi på bagsiden af verden, hvor virkeligheden er uhyggelig nok i sig selv. Men tilsæt en ganske usædvanlig vampyr, og så løfter det sig til et helt andet slags gys!

Rigtig god fornøjelse - og sov godt bagefter... :-)