Kvindernes kamp

08.03.21
Vi fejrer fortsat kvindernes kampdag, som blev udråbt internationalt for 111 år siden. Debatten om ligestilling mellem kønnene kører på højtryk i en række nye udgivelser.

Lige fra demokratiets barndom og til i dag har litteraturen givet nye vinkler til kvindernes kamp for ligestilling, ligeværd og lige muligheder. I Birgitte Possings vigtige udgivelse Argumenter imod kvinder - fra demokratiets barndom til i dag (2019), findes en blændende analyse af sproget i de historiske og kulturelle mekanismer, der fastholder både mænd og kvinder i et kønsskævt samfund.

Birgitte Possing har også skrevet vores nye artikel, Sprog kan virke som bittesmå dråber arsenik. Hun peger blandt andet på det paradoks, at vi i Danmark brander landet ved at sige, at ligestilling er en dansk kerneværdi. Men vi har ikke ligestilling.

Det er blevet mere end tydeligt, at det er den mentale kulturarv, der får os til at se kvinder som køn. Som reducerer vores blik på kvinder, så vi ser dem som biologi, sex-væsener eller som mødre. Sjældent som unikke mennesker med egne hjerner, hjerter og hænder, lyder det fra Possing.

Kvindekamp tilsat satirisk kraft
I flere nye bøger forholder forfattere sig til kvindernes kamp på samfundsniveau. Et bizart, råt og muligt kvindeopgør findes i Ida Marie Hedes 2020-roman Suget - eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer? I et samfund i den Megalomane landsby styrer systemet den perfide kontrol af de selvidentificerede Females. Den fertile kvindekrop er subjekt, når Hede gør kropslige processer med overflod af væsker og råt begær til et magtredskab. Hede bruger satirens kraft til at tydeliggøre den systematiske nedgørelse. Romanen peger ind i #MeToo-debatten, og fremstår som et velplaceret opråb, hvor køn, skam og krænkelser bliver behandlet med et sarkastisk blik.

En af kvindefrigørelsens mest omtalte tekster, SCUM Manifest af Valerie Solanas 1967, udkommer i ny oversættelse 8. marts 2021. Teksten er en rasende og kompromisløs udlægning af patriarkatets magtbegær. SCUM Manifest´ pointe demonstreres mest entydigt i sin forkortelse: Society for Cutting Up Men. Hvad skal vi med mænd, når de ene og alene repræsenterer magt og kontrol, som reducerer kvinder til dyr, og som i sin egocentriske adfærd er ude af stand til føle med eller identificere sig med andre? Nej, vel? Solanas foreslår derfor, at vi tilintetgør det mandlige køn!
Perspektiver på køn har udfoldet sig i det 21. århundrede til en langt mere nuanceret, mangesidig og kompleks debat. SCUM er satire – og sætter det alvorlige tema på spidsen. Men netop satiren tydeliggør det ubalancerede kønssamfund og peger ind i en glødende debat i 2021.

Et kig til rødstrømpebevægelsen med et nutidigt blik
I Et åbent øjeblik - da mine mødre gjorde noget nyt (2020) dokumenterer Pernille Ipsen en enestående og personlig fortælling om rødstrømpe- og kvindebevægelsen i 1970´erne. I 1971 opstår Femø Kvindelejr for første gang. Det er starten på de syv kvinders fælles fortælling – forfatterens syv mødre. Gennem deres tanker og oplevelser får vi et samlet blik ind i det at være frontløber i bevægelsens kerne. De lever for de samme visioner, men med meget forskellige meninger om, hvordan et nyt kvindeliv skal udleves. Bogens styrke er den reflekterede og flersidige tilgang til tiden og eftertankerne om det åbne øjeblik, da verden var mulig for omvæltninger og nye syn.

”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”
Sådan skriver Simone de Beauvoir i Det andet køn fra 1949. Den står som et hovedværk i kvindefrigørelsens historie, og er udkommet i en nyoversat version i 2019 i forbindelse med 70 året. Beauvoir peger på, at den kulturelle arv fra århundreder under patriarkat er med til at reducere kvinden til mandens ’andet’. Klassikeren er betydningsfuld læsning til både mænd og kvinder, der vil blive klogere på relationen mellem kønnene og de strukturer, der fastholder stereotyperne.

Læs hele temaet her.

 

Oprindeligt skrevet af Britta Riis Langdahl, Litteratursiden.

Materialer