De tre Bukke Bruse

19.03.20
Læs og leg med dit barn

Det klassiske eventyr om trolden og de tre Bukke Bruse.
Et af de letteste eventyr, både at forstå og lege.

Forfatter: Birde Poulsen

Find bogen på eReolen her

Læs
Læs bogens titel og kig sammen på forsiden. Hvad handler bogen mon om? Hvem er der på forsiden?

Læs bogen, og læs den igen, hvor barnet er med til at trampe og troldens replikker. Giv jer tid til at stoppe op undervejs, kig på bogens billeder og find blandt andet frøen, som er på mange af siderne.

Snak om nogle af ordene: Hvad er en sæter? Hvilket slags dyr er de tre Bukke Bruse, og hvad betyder 'er fedtet ikke gået af dem', og hvad er en vegetar?
Giv jer tid og hyg jer sammen.

Leg
Lad barnet enten være trolden eller de tre Bukke Bruse. I kan både lege den inde, eller når I er ude og gå en tur. I Albertslund har vi mange gode steder, hvor man kan lege de tre Bukke Bruse, f.eks. ved nogle af de mange tunneller.

Syng sangen: "Oppe i Norge, der boede tre trolde"

Læsevejledningen er udarbejdet af børnebibliotekar Lis

Materialer