Forsiden til Cinder
Forsiden til Cinder

Cinder

16.12.16
Askepot for moderne piger - Nyt fra børnebibliotekaren

Cinder bor hos sin stedmor og stedsøstre. Hun arbejder hårdt hele dagen, mens stedmoren og søstrene bare slapper af og brokker sig. Men så kommer invitationen fra prinsen om at komme til bal. Lyder det bekendt?

Hvad der er anderledes er, at Cinder er mekaniker - hun reparerer alle mulige slags gadgets, dingenoter og hvad har vi. Desuden er hun cyborg, dvs at hun har kunstige dele, fx en kunstig fod (som er for lille) og hun får beskeder direkte tastet ind på hornhinden. Cinder drømmer bare om at få sig en ny fod som passer, men en dag står hun overfor prinsen, og så kommer der nye drømme til.

'Cinder' er første del af Lunar-krøniken. Næste bog i serien hedder 'Scarlet', så kan I selv gætte hvilken eventyrfigur den lægger sig op af ;-) 'Scarlet' er dog ikke kommet på dansk endnu, så den må I vente lidt på. 'Cinder' er en spændende og anderledes bog, som taler lige ind i hjerte på handlekraftige piger, som kan lide et godt eventyr (også når det foregår i en verden med robotter og rumskibe). Serien kan varmt anbefales!

Materialer