Beach House: Depression Cherry

13.11.15
Musikbibliotekarerne anbefaler

Depression Cherry er det femte album fra Baltimore-duoen Beach House. De har siden dannelsen af duoen i 2009 skabt sig sit helt eget univers af drømmende og melankolske sange, der bevæger sig rundt i de samme luftlag som dream pop-grupperne Cocteau Twins og Mazzy Star. Sangene er enkelt instrumenteret med Victoria Legrands varme stemme og Alex Scallys guitar og vintage keyboards som de væsentligste elementer. Duoen benytter sig meget af repetetive passager, der giver en nærmest meditativ effekt i de melodiøse og stemningsskabende sange. Højdepunkter: Sparks, 10:37, PPP og Bluebird. Indpakningen er lige så lækker som musikken, kirsebærfarvet fløjl selvfølgelig. Dejligt efterårsalbum!

Materialer