Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Beboerlokalet
Kanalens Kvarter 198
Arrangører
Target
For unge og voksne
Foredrag & debat

Ulighed

26.02.24
Vi sætter med dette arrangement fokus på forskellige former for ulighed i vores samfund; det kan være økonomiske, sociale, fysiske eller etniske faktorer, der spiller ind, når vi ikke alle har lige muligheder.

Hvad det betyder at have forskellige vilkår, når vi vokser op – og hvad kan vi gøre ved forskellige former for ulighed, der findes i vores samfund? Forfatter Lone Aburas og sociolog, forfatter og foredragsholder Aydin Soei diskuterer det, sammen med lokale borgere og alle, der har noget at byde ind med til arrangementet!

Lone Aburas’ bøger handler om halvkedelige dagligdagsting som at sidde ved kassen i Føtex eller arbejde i en styrelse. Det kedelige er skrevet sjovt og rammende, men i både i ”Politisk roman” og ”Den frie verden” forekommer latteren mere grum end hjertelig. Her rettes det satiriske blik indad, mod alle os almindelige mennesker og vores manglende formåen.

Aydin Soei er en af Danmarks mest vidende foredragsholdere, når det kommer til medborgerskab, bandefællesskaber, antiskolekultur og udsatte områder. Aydin Soei er kandidat i sociologi fra Syddansk Universitet med speciale i udsatte unge, medborgerskab, social mobilitet og risikofaktorer i forhold til kriminalitet.

Han har forfattet fem bøger om etniske minoriteter og unge i udsatte boligområder; heriblandt bøgerne “Fædre”, “Skyld” og "Vrede unge mænd – optøjer og kampen om anerkendelse i et nyt Danmark”. Her introducerede Aydin Soei begrebet modborgerskab, der beskriver oplevelsen af at skulle betale et ekstra “gebyr” i kampen for at skabe det gode liv - særligt blandt unge beboere i udsatte områder. Aydin Soei udbyggede begrebet modborgerskab og udviklingen i landets udsatte områder i bogen “Omar - og de andre” (2018).

Arrangementet er udviklet i samarbejde med Albertslund Boligsociale Center.

Gratis med tilmelding

 

Vi har teleslynge til rådighed for hørehæmmede ved vores arrangementer på biblioteket, forsamlingshusene og beboerhusene. Giv gerne besked på mail nof@albertslund.dk på forhånd eller giv besked til personalet, når du ankommer til arrangementet, så klarer vi det tekniske. Vil du gerne benytte teleslynge på et af de andre venues, så send en mail på nof@albertslund.dk så vi kan få udstyret sat op på forhånd.

 

Tags