Årets bedste bøger 2025

Daniel

Årets læseoplevelse for mig var: Linea Maja Ernsts ’Kun til navlen’.

Jeg kunne også have peget på Giuliano Di Empolis fantastisk velskrevne og voldsomt skræmmende gennemgang af diktatoren Putins vej til magten i det post-sovjetiske kaos ’Troldmanden fra Kreml’. Eller Terjei Vesaas’ klassiker ’Fuglene’, som jeg endelig fik læst og hvis helt særlige dvælende stemning gjorde indtryk. 

Men jeg valgte ’Kun til navlen’ fordi det var sådan 100% sommerlæsningsoplevelse. Helt fnuglet, sanselig og sommerblå.

Der er noget ved romanens beskrivelse af flydende kønsidentiter og seksualitet, der er meget 2025. Men samtidig er der også noget tidløst over beskrivelsen af en generation (eller rettere; et meget privilegeret, charmerende og veluddannet udsnit af en generation)s kvaler med de snærende bånd, samfundets konventioner lægger på kærligheden. Bogen mindede mig om tidlige Woody Allen film, fransk nybølge, Rifbjergs sommernoveller eller måske endda Boccaccios ’Dekameron’, hvis jeg skal svinge mig helt op. Og det skal jeg ikke nødvendigvis. Det er hele pointen. Nogle gange er en god bog bare rar at læse, fordi den er velskrevet og det er sommer og solen skinner på din hud. En nat bliver det sommer. Igen.  

Ditte

(En) af årets bedste bøger (selvom den udkom i 2024!) var Gustav Valdemar Stranges 'Til alle dem der vil forlade mig', der er en samling af 'ballader', der på en meget fin, til tider morsom og altid poetisk måde portrætterer sorg og familie og mysteriet i at tale sammen - eller at lade være. I første del får moren 'ordet' og viser meget præcist, hvordan vores talespog lyder - men også, hvordan det lyder, når vi snakker udenom, snakker lidt om det der er svært, og så alligevel ikke, eller hvordan vi både kan være sjove, joviale og sørgmodige på én gang - på en både underholdende og sårbar måde, men fint er også den anden del med digter-jeg'ets refleksioner over den temmelig ordknappe relation til sin far og de store og små følelser, der dukker op i forbindelse med hans død og begravelse. 

Jeg håber der kommer flere bøger fra forfatterens hånd, der har en evne at skrive sætninger, der sidder fast i mit hoved som en popsang, når man læser bogen. 

Fx: "Men når først man begynder at tale, vækkes man til live i en næsten hysterisk grad./Den nødvendige, men febrile, skingre flugt væk fra døden./Jo mere jeg siger, jo mere er jeg nødt til at korrigere mig selv." Læs!

Helle

Lydia Sandgreen 'Samlede værker'

Vi er i Göteborg. Forlægger Martin Berg, far til to og hvis kone forsvandt for 25 år siden, har snart jubilæum med sit forlag. Undervejs er også en udstilling om hans bedste ven, en anerkendt kunstner. Det kalder på et tilbageblik. Det er en roman om relationer, familie og kærlighed fortalt yderst levende. Et mesterværk, simpelthen. Hvis du kunne lide 'Det jeg elskede' af Siri Hustvedt, vil du elske denne roman, der også har et spændingselement, der gør at bogen bliver helt umulig at lægge fra sig. Og selvom den er 700 sider lang, har man ikke lyst til at den nogensinde skal slutte.

Rikke

'22 Baner' af Caroline Wahl er en af den slags bøger der niver lidt og som går lige ind. Håbløshed, skrøbelighed er de to ord jeg forbinder med tyske Caroline Wahls bog. Omend bagved ligger håbet godt skjult.

Tilde læser matematik på universitetet, hun passer sin specialeskrivning, sit fritidsjob i supermarkedet og svømmer sine baner i byens udendørs svømmehal. Derudover har hun også sin alkoholiske mor at passe og sin 10-årige lillesøster Ida. Det hele er ensformigt og trivielt indtil Viktor dukker op, som også har sit at slås med, Tilde får muligheden for at specialiserer sig yderligere i matematik i Berlin. Men hvem skal så passe Ida?!

Stærk socialrealistisk bog om psykisk sygdom og valg.