ARTIKLER

eResurser (Opslagsværker på nettet)

 

Bibliotek.dk_logo

Artikelsøg
Henvisninger til cirka 2 millioner artikler- især fra danske aviser og tidsskrifter.
Du får artiklerne sendt direkte til din mailboks. Eneste krav er, at du er registreret som låner på Albertslund Bibliotek og har oprettet en profil på Bibliotek.dk

Se videovejledning

Bemærk i øvrigt, at mange af artiklerne kan du selv printe ud direkte fra Bibliotek.dk … læs vejledningen her.
Se også Statsbibliotekets website, hvor du finder alle de bedste artikler skrevet om et bestemt emne >> Digital Artikelservice,
Læs hvordan du opretter en gratis profil på Bibliotek.dk

Der er fri adgang til Artikelsøg i Bibliotek.dk

Læs mere om hvordan du får direkte adgang til artiklerne via Bibliotek.dk

 

Infomedia

Infomedia
Danmarks største mediearkiv med fuldtekst adgang til mere end 60 millioner danske artikler fra landsdækkende dagblade som fx Berlingske Tidende, Politiken, Weekendavisen, Jyllandsposten og Information. M.h.t. Børsen er kun adgang til det korte oversigtsformat. Medtager desuden regionale dagblade, lokale ugeaviser fordelt på regioner samt knap 500 fagblade og magasiner som fx Alt om data, Antik & Auktion, Bådmagasinet, Illustreret Videnskab, Ingeniøren og Ugeskrift for Læger. Indeholder derudover nyhedsbureauer, webkilder og resumeer af udvalgte Radio- og TV-nyhedsindslag. Tidsmæssig afgrænsning 1990 ff., dog enkelte ældre. Hovedparten af artiklerne præsenteres i pdf-format.

Der er kun adgang til Infomedia fra biblioteket.
(Nyere artikler kan også findes gratis via Bibliotek.dk > Se evt. vejledning her)

Se videovejledning

 

Mediestream Folkebibliotek
Giver helt nye muligheder for at læse helsides avissider digitalt fra perioden 1918 til 2001.

Lige nu tæller tilbuddet 5,4 mio. avissider fordelt på 40 titler, men faktisk er der samlet set adgang til 10 mio. historiske avissider, fordi der i forvejen ligger fem millioner sider frit tilgængelige for brugere af Mediestream. Antallet vokser, efterhånden som nye titler bliver digitaliseret. Indholdet består af hele aviser med digitaliserede helsider. Du læser artiklerne i deres ”oprindelige miljø” af tidsbeslægtede artikler og annoncer.

Mediestream Folkebibliotek er et stærkt værktøj til borgere med interesse i slægtsforskning og historie. Du kan dykke ned i millioner af avissider med artikler, reklamer, virksomhedsnyt, dødsannoncer og mange andre elementer. Med digitaliserede avis-helsider får du artiklerne i deres oprindelige kontekst. Artiklerne vises sammen med andet indhold fra samme tid og giver et bredere perspektiv for læsningen.

Udover Mediestream Folkebiblioteks 5 mio. avissider fra 1918 til 2001 har du adgang til alle digitaliserede aviser, der er mere end 100 år gamle og dermed ikke begrænset af ophavsret.
I Mediestream Aviser finder du skildringer af Titanics forlis, udbruddet af Første Verdenskrig og justitsminister Albertis svindlerier ligger frit tilgængelige for alle.

Vejledning

  1. Du har adgang til Mediestream Folkebibliotek fra alle biblioteks computere
  2. Der er ubegrænset adgang til søgning, visning, download og print. Læs mere om rettigheder
  3. Du kan downloade og kopiere aviser som pdf-filer til personlig brug
  4. Fem hurtige tips til søgning og overblik over indhold

Få hjælp til Mediestream Folkebibliotek

 

PressReader

PressReader
Online adgang til ca. 4000 aviser (pr. august 2015)  fra 100 forskellige lande på 60 sprog. Via PressReader kan bibliotekernes brugere få adgang til aviser fra hele verden. Ofte før den trykte kopi er tilgængelig i udgivelseslandet. Aviserne er holdt i deres oprindelige udseende, således at alle detaljer fra den trykte avis er tilgængelige. Der er op til 90 dages arkiv. PressReader er et godt supplement til det udenlandske avishold. Dansksprogede aviser og tidsskrifter er der ikke mange af, men du kan fx læse EkstraBladet, Politiken og Tipsbladet i PressReader.

Se videovejledning           ... og flere her

Se dansk vejledning
PDF icon sadan_downloader_du_aviser_og_magasiner_til_din_tablet_eller_smartphone.pdf

Adgang hjemmefra med pinkode


Videnskabelige artikler

Videnskabelige artikler
Basen indeholder 65 millioner videnskabelige artikler, som ellers er forbeholdt universiteterne. 4-10 hverdage efter du har bestilt artiklen, kan du hente den på dit lokale bibliotek. Er du studerende kan du få direkte adgang til basen og downloade artiklerne umiddelbart.

Se videovejledning

Der er fri adgang til Videnskabelige artikler via Bibliotek.dk

 

 

Logo RB Digital
 

RB Digital
- læs e-magasiner gratis med biblioteket

Lån alverdens magasiner - læs dem i sofaen og på farten.
RB digital giver gratis adgang til et stort antal engelsksprogede e-magasiner, samt et par danske, og spænder bredt fra The Economist til National Geographic, Cosmopolitan, Country Living og Rolling Stone.der kan lånes digitalt via dit bibliotekslogin. Nyeste udgave af et magasin udkommer på RBdigital samtidig med den trykte version
Med RB digital har du mulighed for at låne og læse alle de publikationer du har lyst til, uanset om du bruger computer, tablet eller smartphone. Du kan låne så mange du har lyst til, og de skal ikke afleveres tilbage.

Bemærk: RB digital hed tidligere Zinio. Du kan abonnere på bladet og få besked på f.eks. mail når der udkommer nye numre.

Opret en bruger

For at vælge magasinet og efterfølgende læse det på PC eller en mobil enhed, skal man oprette en profil.  Opret din profil her  

Øverst til højre står der ’Create New Account’. Udfyld felterne her og vælg en god adgangskode og tryk derefter ’Create Account’. På næste skærm vælger du Albertslund Kommune på listen og trykker ’Continue’. Nu er du klar til at læse!

Du kan se, at du er logget ind, ved at dit navn står øverst til højre og her kan du logge ind en anden gang, hvis det bliver nødvendigt.

Samme login skal bruges hvis man også vil læse eller downloade de valgte magasiner til en mobil enhed.
 
Sådan læser du dine magasiner offline via mobile Apps:
RBdigital fungerer på en lang række mobile enheder ved at downloade en gratis app. 
Har man tidligere benyttet RBdigital kommercielle App er det nødvendigt at hente den nye app i stedet. 
 
Når du har hentet og installeret appen logger du bare på med den brugerkonto du har lavet på RBdigitals side, så henter den automatisk alle de tidsskrifter du har abonneret på. 
 
Man skal være online mens tidsskrifterne hentes, men efterfølgende kan de læses offline.
Søg efter RBdigital i din app/playstore og vælg USA når du skal logge på. Derefter Danskernes digitale bibliotek.
 
Følgende kan bruges til RBdigital: PC, Mac, iPhone, iPad, Android, Kindle Fire/Fire HD, Nook HD/HD+, Windows 8/10 og Blackberry Playbook

Her kan du se den fulde vejledning på ekurser.nu