Læseinspiration fra Silent Reading Party hos Slowburn
Onsdag aften gik vi på bar og læste bøger sammen med en skøn flok læseglade albertslundere - vi holdt nemlig stillelæsningsfest i Slowburns hyggelige ølbar. Herunder kan du se et udvalg af de bøger, der blev læst i løbet af aftenen.
Af Tina
Udenfor regnede det og vinden ruskede i træerne, men inde i Slowburns hyggelige og stemningsfulde lokaler var der lunt og rart med snacks og lys på bordene. Det var en superhyggelig aften, hvor der blev læst en masse, udvekslet gode læsetips, smagt på mikrobryggeriets specialøl og fundet en heldig vinder af gavekort til Slowburn. Vi pønser allerede på at gentage noget lignende, så hold øje med forårets program!
Til spørgsmålet "Hvad har været din bedste læseoplevelse (i år)?" kom der masser af gode bud. Her ser du listen, der måske kan inspirere til din næste læseoplevelse, og nedenunder finder du et udvalg af de bøger, der blev læst i løbet af aftenen.
God læselyst!
Jesper Wung-Sung: En anden gren
Ib Michael: Kejserfortællingen
Mathilde Walter Clark: Det blinde øje
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrethe I.
Amor Towles: En gentleman i Moskva
John Williams: Butcher's Crossing
John Williams: Stoner
Haruki Murakami: Kafka på stranden
Jenny Han: Den sommer alting ændrede sig
China Miéville: Embassytown