Forårets arrangementer
Det nye arrangementsprogram ligger klar, spækket med oplevelser, overraskelser og fællesskaber. Se alle arrangementerne her på hjemmesiden og hent det lækre katalog på biblioteket eller rundt omkring i byen.
Af Sigrid


Er du til højtlæsning, håndarbejde, politisk debat eller musikalsk kulturarv?
Vil du vide mere om hvad i alverden der foregår i Tyskland, USA eller hvorfor unge mennesker mistrives?
Har du brug for at gribe til handling, når det kommer til spørgsmålet om en mere bæredygtig verden? Eller skal du inspireres til nye store læseoplevelser og høre om fantasy, Taylor Swift og romaner der overgås af virkeligheden?
Programmet spænder bredt, men ligegyldigt hvad du trækker billet til, lover vi at der er store oplevelser i vente. Vi glæder os til at dele det med jer!
Se et udpluk af arrangementerne nedenfor eller find alle arrangementer og aktiviteter i Kalender øverst på hjemmesiden.
Du kan også læse programmet som pdf eller hente det trykte program på biblioteket og udvalgte steder i Albertslund.
Et udpluk af forårets arrangementer
-
Natur og klima
Cykeltur om byens nye biodiversitetshaver
Kom med på cykeltur til forskellige haver og parker hvor man forsøger at skabe biodiversitet.Gratis
-
Natur og klima
Cykeltur: Frøsanketur
Kom med på en guidet frøsanketur med haveekspert og fagbogsforfatter Jens Thejsen og få inspiration og frø med hjem til den vilde have eller det naturlige bed.Gratis
-
Samfund
Workshop med Empowering Denmark - Trivsel & stressaflastning
Workshop med Empowering Denmark, der giver dig praktiske værktøjer og støtte. Kom og bliv inspireret, styrket og klædt på til din fremtid.60 DKK
-
Samfund
Kina før og nu
Bliv klogere på den globale supermagt med foredragsholder og rejseleder Christian Friis.Gratis
-
Samfund
Talk: Daniela Villegas
Foredrag med journalist og ph.d. Daniela Villegas om den mexicanske fribrydergruppe 'Los Exóticos' og deres kamp mod normerne - i ringen og i samfundetGratis
-
Musik og scene
Plademesse
Er du på udkig efter et bestemt album til din pladesamling? Eller er du lige begyndt at samle på vinyler?Gratis
-
Litteratur
Mental sundhed, misbrug og vejen ud
Samtaleaften om vejene ind og ud af afhængighed set fra misbrugerens, behandlerens, de pårørendes og samfundets vinkel.Gratis
-
Samfund
Når verden går for stærkt
Den tyske sociolog Hartmut Rosa kritiserer det moderne samfunds opskruede tempo og spørger, hvad vi mister, når alt skal gå hurtigt. Hans svar er resonans – følelsen af ægte kontakt og mening.Gratis
-
Musik og scene
Koncert: Emma Acs & Vanity Productions
Med udgangspunkt i klassisk orgelmusik og moderne shoegaze genfortolker den københavnske duo Emma Acs & Vanity Productions den sakrale kirkemusik.Gratis
-
Samfund
Folkekøkken, DJ & film
Kom til lækker mexicansk fællesspisning med sprøde rytmer og eksklusiv visning af dokumentarGratis
-
Samfund
Live: Lucha Escucha!
Mexicansk wrestling, live musik og burlesque - denne aften vil du ikke gå glip af!Gratis
-
Samfund
Film: Los Exóticos
Synk ned i biografsæderne og en farverig, vild og rørende dokumentar om de mexicanske fribrydere Los Exóticos, der bryder med normerne både i ringen og udenforGratis
-
Musik og scene
Refleksionskoncert med Noah Rosanes
Træk stikket i en travl digitaliseret hverdag og gå på opdagelse i dine egne indre tanker og følelser.Gratis
-
Natur og klima
Cykeltur: Naturen i syd
Cykeltur med fagbogsforfatter Jens Thejsen og Povl Markussen fra Albertslund Verdensmålcenter.Gratis
-
Musik og scene
Koncert: Ukrainsk folkemusik
Det ukrainske folkemusikensemble Dyvohray gæster igen Danmark med deres årlige turné, hvor de hvert år spiller for et stort og dedikeret publikum.50 DKK
-
Samfund
Folkestyre uden folk
Forfatter og samfundsdebattør Lars Olsen sætter demokratiets udvikling i perspektiv og diskuterer, hvad den betyder for vores fremtid.Gratis