Foto: Ditte Capion
Voksne

Bag Bogen Live: Anne-Grethe Bjarup Riis & Thomas Rydahl

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 50 DKK
Kom med helt ind i skriveværkstedet til en underholdende og inspirerende samtale om den aktuelle historiske romanserie Egeskov-serien, Danmarks helt egen Downton Abbey.

I de første to bind af den stort anlagte Egeskov-serie, ‘Ulykkens år’ og ‘Maskefald’, kommer vi med helt ind i hverdagen hos alle sociale lag på det eventyrlige fynske slot Egeskov anno 1870erne. 
Hos makkerparret Riis & Rydahl er der både spænding, historisk vingesus, romantik og pludselige dødsfald - alt sammen skrevet med masser af håb og hjertevarme. Men hvordan skriver de to bestsellerforfattere romanerne sammen? Hvem gør hvad? Hvordan griber de det an, at stedet, tiden og dele af handlingen er tæt knyttet til virkeligheden? Og må man egentlig slette noget, den anden lige har skrevet?

 

Bag Bogen Live

Hvorfor findes en bog pludselig i verden? Hvilke tanker, processer, historier går forud for og lever rundt om bogen for mennesket bag den?

I samtalerækken med litteraturformidler Lea Fløe Christensen vil de inviterede forfattere uformelt - og sandsynligvis også underholdende - udfolde deres tanker om deres aktuelle bog.