Foredrag om Ole Rømer og lysets tøven
Bibliotek
Albertslund BibliotekDen danske astronom Ole Rømer opdagede i 1676, at lyset ”tøvede”, som han kaldte det. Med andre ord: lyset har en hastighed. Det var en banebrydende opdagelse, og bl.a. Isaac Newton var begejstret.
Denne aften formidler astrofysiker Lars Occhionero fra Kroppedal Museum den fascinerende historie om renæssancemennesket Rømer og lyset. For hvad er lys egentlig for en størrelse? Og hvem var Ole Rømer, der endte med at blive en af landets mest magtfulde?