Grøn dag
- Tid
- 00:00 - 23:59
- Sted
-
Bibliotekstorvet 2,
2620 Albertslund - Materialegården Albertslund
Albertslund Kommunes årlige grønne byfest finder sted lørdag den 25. april 2026 på Materialegården fra kl. 10 til 14. Grøn Dag samler lokale foreninger, kommunale afdelinger og engagerede borgere om bæredygtighed, fællesskab og miljøbevidsthed i en folkelig festlig ramme.
Programmet for Grøn Dag 2026 kan ses som plakat her.
Dagens program og oplevelser
Biblioteket byder på smagsprøver på vores årlige litteraturfestival Avisen Live på årets Grøn dag.
Arrangementet byder desuden på et bredt udvalg af aktiviteter for alle aldre. Dagen indledes med musikalsk underholdning fra Bakkens Horn kl. 10:30, og igennem dagen kan besøgende deltage i workshops, konkurrencer og interaktive udstillinger med fokus på miljø og bæredygtighed.
Deltagerne kan bl.a. udfylde et spørgeskema om miljø, bæredygtighed og lokal viden for at deltage i en lodtrækning om præmier — sponsoreret af Fødevarebanken.
Udstillere og aktiviteter
Over 30 organisationer og foreninger deltager i årets Grøn Dag:
- Fødevarebanken – smagsprøver og inspiration til at reducere madspild
- Verdensmål Centeret og Verdensforeningen – FN's verdensmål gjort konkrete og lokalt relevante
- Albertslund Klimagruppe – interaktive aktiviteter om vand- og strømforbrug
- Landvads Bier – smagsprøver og information om biernes rolle i biodiversiteten
- VOKS – Planter med omtanke – plantestand med workshops og familiedyst om solsikkefrø
- VA4Syd – Boligforeningen – byg fuglehuse og insekt-hoteller
- Delebiler – fremvisning af elbiler og information om delebilsordninger
- Fribike Albertslund – demonstration af cykeloplevelser og reparationer
- Papirmagerværkstedet – kreative workshops med håndlavet papir og dyreskulpturer
- Røde Kors – strikkeaktiviteter og håndarbejde
- Natur og Ungdom – naturaktiviteter for børn og unge
- FGU – Ishøj – grønne uddannelses- og projektpræsentationer
- Formidlingscentret Vestforbrænding – sorteringskonkurrence med lastbil ved genbrugsstationen
- Beredskabet – demonstrationer om sikkerhed for alle aldersgrupper
- Kroppedal Museumsforening – historie og natur om bæredygtige vaner
- Lokalhistoriske Forening – historiske fortællinger om Albertslunds fortid
- Natteravnene – information om frivilligt arbejde og tryghed i lokalsamfundet
Materialegårdens rolle i hverdagen
På Grøn Dag får besøgende et særligt indblik i Materialegårdens daglige arbejde. I maskinhallen fremvises kommunens arbejdsmaskiner, og personalet forklarer, hvordan Materialegården understøtter kommunens drift og grønne initiativer.
Materialegården driver Albertslunds genbrugsplads og huser tre centrale genburgsfaciliteter: