Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

Jack Reacher beslutter sig for at hjælpe en tilfældig gammel mand og pludselig er han i krig med to rivaliserende bander i en unavngiven middelstor amerikansk by. En spændingsroman af den fineste slags, actionfilm på bogform, der vil være perfekt til især mandlige læsere

Beskrivelse

Jack Reacher beslutter sig for at stå af en Greyhound bus for at hjælpe en gammel mand. Manden skylder penge væk. Byen, en navnløs amerikansk by, er hjemsted for to gangsterbander, en ukrainsk og en albansk. De to bander har delt byen imellem sig og politiet gør ikke det store. Det er denne hvepserede af vold og kriminalitet at Reacher, helt bevidst, stikker sin store og stærke næve ned i. For Reacher er en mand der, på sin helt egen og voldsomme ensommeulv-måde, bekæmper kriminalitet og korruption. Han er de svages beskytter

Vurdering

"Uden varsel" er endnu et underholdende kapitel i sagaen om Jack Reacher - ensom ulv og selvtægtsmand, der renser ud. Plottet er fint og de mange actionscener er ganske fremragende skildret. En velfungerende actionfilm på bogform, hverken mere eller mindre

Andre bøger om samme emne

Udover de andre bøger i serien om Reacher kunne man læse andre actionfilm på bogform som Orphan X - det fjerde bud. Desuden er Reacher-bøgerne One shot og Ingen vej tilbage filmatiseret som de fine Jack Reacher og Jack Reacher - never go back