Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Neglebidende og spændende psykologisk krimi. Fotografen Mark forelsker sig i den mystiske kvinde Evie og hun flytter ind hos ham. Men Marks første kone døde i husets kælder og da Evie føder sin og Marks datter, Lulu, begynder Evie at komme galt af sted i huset. For læsere af psykologiske krimier

Beskrivelse

Første bind i en trilogi. Overbetjent Stephanie King bliver sendt ud til Mark Norths hus for at opklare forbrydelsen bag to blodige menneskekroppe i Mark og Evies soveværelse. King har været der før, da Marks første kone blev fundet død i kælderen, ved trappen. Vi følger begivenhederne som leder op til det makabre fund i soveværelset. Marks søster Cleo er overbevist om, at der er noget galt med den gådefulde Evie, som har mange alvorlige uheld, hver gang Mark forlader hjemmet. En veninde til Cleo begynder at tro, at Mark er voldelig, men Cleo lader sig ikke overbevise. Der er noget helt galt i den lille familie

Vurdering

Et nervepirrende og uhyggeligt plot, som holder læseren fængslet fra første til sidste side. En rigtig god psykologisk krimi, som er særdeles underholdende og meget medrivende

Andre bøger om samme emne

Andre bøger i samme genre kunne være Kvinden i toget af Paula Hawkins og Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn