Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til læsere af ny dansk litteratur. En roadmovie i bogform

Beskrivelse

"Det sker altid for mig". "Det er altid mig det skal gå udover". Sådan er der mange der har sagt til sig selv, men i denne bog møder man Waldemar som i den grad kan siges at være en uheldsmagnet. Reklamemanden Asger bliver fyret og efter noget af en deroute må han tage et job som handicaphjælper hos den kronisk syge og hashrygende Waldemar. Waldemar overtaler Asger til at tage med ham til Marokko, så han kan blive kureret for alle sine lidelser, men turen går ikke helt som planlagt. Bogen er en slags roadmovie, hvor de to personer tvinges til at tage stilling til hinanden og får det til at fungere, da de begge to intet har at miste. Bang Foss skriver herligt, han har en uovertruffen evne til at få sine personer til at træde i karakter. Fx Thorkild der åbenhjertigt fortæller om sine oplevelser med en påspændingsdildo og det efterfølgende had, han derfor nærer til den person der kom på det

Sammenligning

Bang Foss har tidligere skrevet Stormen i 99 fra 2008 og Fiskens vindue fra 2004. Havde man læsere til dem, kan denne ligeledes anbefales. Handlingen minder meget om Jeff Matthews' Wheelchair wildstyle fra 2003, den har dog en større fandenivoldsk energi og drive

Samlet konklusion

En fremragende bog om at finde sig selv og ikke mindst andre