Sommerbogen 2025
Ikke alle børn hader at læse - hvert år deltager tusindvis af børn i Danmarks største læsekampagne for alle i alderen 6-15 år.
Af Rikke

Tusindvis af børn deltager hvert år i kampagnen, der altså med stor succes får børnene til at læse mere og dele de gode oplevelser med hinanden. De seneste år har Sommerbogen oplevet en kolossal opbakning fra biblioteker og børn – hele 83 kommuner var sidste år repræsenteret på Sommerbogskortet, hvilket førte til en rekord deltagelse på mere en 14.000 børn!
Læs og løs udfordringer
For at øge læselysten og læseglæden er kampagnen bygget op om en række udfordringer, som børnene skal løse mens de læser. Børnene skal læse minimum tre bøger, og inden start skal de hente et udfordringsark på det lokale bibliotek. På arket finder man 30 læseudfordringer med varierende sværhedsgrad – børnene skal herefter løse mindst 10 af udfordringerne for at deltage i lodtrækningen om en af de tre hovedpræmier.
Alle deltagende børn er med i lodtrækningen om de 3 hovedpræmier, hvor de får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter.
Den 15 august er det afslutningsfest på Albertslund Bibliotek. Alle børn der har gennemført konkurrencen: løst 10 udfordringer og læst 3 bøger i deres sommerferie får en fin goodiebag.
Hent udfordringsarket på biblioteket
Konkurrencen forgår fra 13. juni til 15. august.
Den 15. august har vi afslutningsfest for alle dem der har gennemført konkurrencen
Så skynd dig at melde dig til.