Foto: Daniel Buchwald
Voksne

Bag Bogen Live: Jesper Wung-Sung

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Bibliotekstorvet 2,
2620 Albertslund
Albertslund Bibliotek
Få et indblik i et helt særligt - og ekstremt populært - forfatterskab, når Jesper Wung-Sung tager os med ind i sit skriveværksted.

Jesper Wung-Sung er kendt for at tage udgangspunkt i virkeligheden - i sin egen familiehistorie eller historiske personer. Men hans aktuelle roman, Sandøs rose, er ganske fiktiv. Til gengæld handler den om en allerede eksisterende fiktiv person, nemlig Annemari, som skolelæreren Johannes sværmer for i Martin A. Hansens klassiker Løgneren.

Men hvordan bliver en fiktiv biperson i en bog skrevet for over 75 år siden til kød og blod, følelser og sansninger for læseren? Og hvorfor overhovedet interessere sig for Annemaris side af så kendt og kanoniseret en litterær affære?

Bag Bogen Live

Hvorfor findes en bog pludselig i verden? Hvilke tanker, processer, historier går forud for og lever rundt om bogen for mennesket bag den?

I samtalerækken med litteraturformidler Lea Fløe Christensen vil de inviterede forfattere uformelt - og sandsynligvis også underholdende - udfolde deres tanker om deres aktuelle bog.