Lex - Danmarks Natinalleksikon

Indholdet på lex.dk

Den Store Danske

På lex.dk findes artikler, der stammer fra opslagsværket Den Store Danske, som i mere end 150.000 artikler beskriver verden med dansk udgangspunkt og global orientering.

I 2024 blev artiklerne fra fire mindre leksika på lex.dk lagt sammen med artiklerne fra Den Store Danske i ét samlet leksikon, Lex. Fremover vil man kun finde én artikel om hvert emne i Lex, som i samme tekst giver alle de perspektiver, som de forskellige leksika havde som fokus. Og artiklen vil løbende bliver opdateret.

Herunder ses de fire leksika, der er lagt sammen med Den Store Danske.

Trap Danmark

På lex.dk finder du også Trap Danmark 6. udgave, som udkom i perioden 2015-22. På lex.dk ligger også Trap Færøerne og Trap Grønland, der udkom i 2023.

Trap Danmark er et omfattende univers af levende fortællinger, tværfaglige beskrivelser og leksikale informationer om Danmark. Her finder du – for de enkelte steder i landet og for landet som helhed – den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur samt samfunds- og erhvervsliv.

Trap Danmark 6. udgave udkom trykt i 34 bind og 98 kommunebøger samt på trap.lex.dk. Den digitale udgave er beriget med både stedbeskrivelser, billeder, kort og illustrationer fra databaser hos Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek, Slots- og Kulturstyrelsen og Rigsarkivet samt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Værkerne på lex.dk

Udover Lex og Trap Danmark giver lex.dk dig adgang til en række af de vigtigste opslagsværker:

Ordforklaringer

På lex.dk kan du få ordforklaringer fra Den Danske Ordbog fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab med et enkelt (dobbelt)klik.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab står for vedligehold af Den Danske Ordbog, som vi stiller til rådighed i alle tekster på lex.dk.