- Tid
- 17:00 - 19:00
- Pris
- Billet: Gratis
- Sted
- Albertslund Bibliotek
- I samarbejde med
-
- Bedsteforældrenes Klimaaktion Albertslund
- Klimabevægelsen Albertslund
Hver eneste dansker smider omkring 750 kg husholdningsaffald ud hvert år. Det placerer os i den høje ende af det europæiske gennemsnit.
Ikke bare husholdningsaffald, men alt affald vi som mennesker producerer - miljøfarlige stoffer i drikkevandet, CO2 udledt til atmosfæren eller partikelforuering i luften - må vi forholde os til, når vi skal passe på planeten Jorden.
Derfor sætter vi til denne litterære folkehøring i anledning af bibliotekernes verdensmålsuge fokus på affald.
Til en litterær folkehøring får deltagerne input til at tage kvalificeret stilling til komplekse problematikker, denne gang fra professor Katherine Richardson, forfatter Thomas Boberg og leder af Albertslund Verdensmål Center Povl Markussen.
Katherine Richardson er leder af Sustainability Science Center på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet og forsker blandt andet i planetære grænser.
Thomas Boberg er prisbelønnet forfatter, herunder for romanen Africana, der beskriver hvor Vestens affald ender - nemlig på det afrikanske kontinent.
Povl Markussen deler ud af sin viden og mangeårige erfaring om affald i Albertslund.
I arrangementets anden halvdel samles vi i workshops for at reflektere sammen og forsøge at formulere strategier - individuelle og kollektive - til håndtering af problemet.