Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Mendel

Kort om bogen

Medrivende roman om Audrey Hepburns og Anne Franks liv som især skildres under 2. verdenskrig. Romanen er baseret på virkelige hændelser. For skønlitterære læsere som interesserer sig for tiden i og under 2. verdenskrig

Beskrivelse

Forlaget skriver at romanen er "en historisk roman, som er baseret på virkelig hændelser". Audrey Hepburn, som fødes Ruston, er datter af en hollandsk baronesse, Ella Van Heemstra, og en britisk lykkejæger, Joseph Ruston og bliver født i Belgien. Som 5-årig sender hendes mor hende på kostskole, hvor Audrey grædende og ensomt vokser op med en kærlighed til to forældre som ikke er interesseret i hende. Joseph forlader Ella og tager navnet Hepburn. Audrey vokser op og higer efter sine forældres kærlighed som aldrig kommer. Tyske Anne Frank og hendes familie er flygtet til Holland men bliver fundet af nazisterne få uger inden krigen slutter. I 1957 opsøger Anne Franks far, Otto Frank, Audrey og beder hende om at spille Anne i en filmatisering

Vurdering

Romanen er underholdende og velskrevet men som læser er man lidt i tvivl om hvad forfatteren ønsker at fortælle med historien. Den handler stort set kun om Audrey Hepburns ulykkelige opvækst. Anne Franks liv fylder ikke ret meget

Andre bøger om samme emne

Det kan anbefales at læse Anne Franks Dagbog som supplement Anne Franks dagbog (Ved Tove Dueholm Nielsen). Det kan også anbefales at læse biografien om Audrey Hepburn af Donald Spoto Audrey Hepburn