Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Sjøblom

Kort om bogen

Romantisk historie om 17-årige Quinn, hvis liv går i stå, da hendes kæreste Trent dør i et trafikuheld. Da hun møder den 19-årige Colton, som har fået transplanteret Trents hjerte, tager livet en uventet drejning og kærligheden blomstrer. For unge kvinder fra 13 år

Beskrivelse

Rammen for historien er organdonation og hovedpersonen Quinns sorg efter at have mistet sin kæreste. Hun mener at et menneskes sjæl befinder sig i hjertet og hvert kapitel indledes med et citat fra fagbøger, der underbygger dette. Quinns familie forsøger at få hende ud i livet igen, men processen er langvarig og hård. Da hun møder surferen Colton, bærer hans liv også præg af de mange år som hjerte-syg. Den amerikanske forfatter har udgivet flere ungdomsbøger i hjemlandet, men er ikke tidligere udgivet på dansk

Vurdering

Sprogligt rammer forfatteren den sårbarhed, der omgiver de 2 unge mennesker, med hjertevarme og forståelse. De første kapitler tangerer sød-suppe, men med en fantastisk sans for detaljer kryber historien helt ind under huden på en. Forsiden vil tiltale de ældste unge, hvilket den 13-årige læser bestemt ikke har noget imod

Andre bøger om samme emne

Hjertetransplantation er også temaet i Mit bankende hjerte, Et hjerte til Maria og Hjerte i vente. Denne bog har dog en mere filosofisk og følsom tilgang til emnet